Artikel top billede

ESDH-leverandør indgår partnerskab om uddannelse

En af Danmarks største ESDH-spillere indgår parterskabsaftale om uddannelse af brugere. Netop den del er afgørende for succes ude ved kunden.

ESDH-leverandøren ScanJour indgår en aftale med it-huset ProOffice om at blive certificeret uddannelsepartner i ScanJours produkter, der anvendes af 75.000 brugere.

Aftalen er udformet som en klassisk partnerskabsaftale, men er ny på ESDH-området, forklarer de to firmaer.

Og netop omkring implementeringen af ESDH-løsninger er uddannelse af brugerne altafgørende for succes eller fiaskoude hos kunden.

Med aftalen kan de to virksomheder fokusere på deres kernekompetencer: udvikling og uddannelse.

"ProOffice-partnerskabet betyder, at vi kan tilbyde langt flere af vores slutbrugere specialiseret og dermed mere effektiv uddannelse," siger kundedirektør Kim Palvig fra ScanJour.

ScanJour har ESDH-systemer i talrige statslige institutioner, en række kommuner og Region Hovedstaden.

Produktet ScanJour Captia benyttes også private af virksomheder, hvor løsningen fungerer som virksomhedens Enterprise Content Management-system.

Den formelle aftale mellem ProOffice og ScanJour er indgået efter flere års tæt samarbejde, hvor ProOffice allerede har undervist tusindvis af kunder i brugen af ScanJours ESDH-løsning.

Rutineret partner

Direktør Per Mølgaard Thorsen fra ProOffice ser store muligheder i det nye partnerskab

"Det er en helt klassisk partner-konstruktion, hvor vi hver især kan koncentrere os om det, vi er bedst til," siger han.

Aftalen betyder konkret, at ProOffice tidligt får adgang til nye versioner af ScanJours produkter og tilhørende dokumentation og kursusmateriale, og at alle undervisere er certificerede af ScanJour.

Arbejdsdelingen i aftalen er, at ProOffice udfører al brugeruddannelse, mens for eksempel specialiserede kurser i systemadministration og programmering afholdes af både ProOffice og ScanJour.

For kunderne betyder aftalen, at kurser kan udvikles og være klar i god tid, før de første kunder går i drift på nye versioner, lover de to virksomheder.

Ikke eksklusiv

Aftalen med ProOffice er ikke eksklusiv og dækker for eksempel ikke aktiviteter i udlandet.

Men hos ScanJour er det en helt ny måde at gribe ESDH-forretningen an på internt.

"Med det nye partnerkoncept har vi også et godt produkt, vi kan bruge i forbindelse med vores internationalisering," siger kundedirektør Kim Palvig fra ScanJour.

Han forklarer, at flere leverandrører på sigt kan blive partnere på uddannelsesfronten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere