Artikel top billede

Hans Vestberg præsenterede i dag sit første årsregnskab som Ericsson-topchef. Foto: Ericsson.

Ericsson ramt af lunkne investeringer i mobilnetværk

Ericssons netværksforretning er hårdt ramt. Se her hvorfor.

Et hårdt økonomisk klima har fået teleselskaber over hele verden til at udskyde investeringer i nye mobilnetværk.

Dét forhold straffer et selskab som svenske Ericsson, der i høj grad lever af at sælge netværksudstyr til alverdens mobiloperatører.

I dagens årsregnskab fra koncernen falder omsætningen svagt med en procent til 151 milliarder kroner.

"I løbet af anden halvdel af 2009 blev netværksdivisionens salg ramt af færre operatørinvesteringer på adskillige markeder," udtaler Ericssons topchef Hans Vestberg i forbindelse med årsregnskabet.

Specielt årets sidste kvartal var markant dårligere for netværksdivision end fjerde kvartal i 2008. Salget faldt her med 16 procent. Selskabet skriver i regnskabsmeddelelsen, at det især var i Centraleuropa, Mellemøsten og Afrika, at operatører skruede ned for investeringerne.

Flere bliver fyret

I forbindelse med det samlede 2009-regnskab udtrykker selskabets topchef tilfredshed.

"Vi fastholdt markedsandele godt i alle segmenter, cash flow var godt, og vores finansielle position er stærk. Tjenesteforretningen gjorde det godt, og vores joint ventures kører på skinner i vejen tilbage mod overskud," lyder det fra Hans Vestberg i regnskabsrapporten.

Et af de joint ventures, der skal tilbage på sporet, er Sony Ericsson, som i sidste uge præsenterede et regnskab, der bærer præg af store tab af markedsandele. Samlet set opnåede Ericsson-koncernen et årsresultat på tre milliarder kroner.

Sidste år iværksatte Ericsson en større spareplan, som blandt andet ramte Ericssons afdeling i Struer i november. I dagens regnskabsrapport fremgår det, at spareplanen bliver mere omfattende end tidligere annonceret.

Ericsson har tidligere haft en målsætning om at afskedige 5.000 medarbejdere, men det tal beløber sig nu til 6.500.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere