Artikel top billede

Mozilla sætter turbo på hastigheden med Firefox 3.6

JavaScript er blevet væsentligt hurtigere i den nye version af Mozillas browser. Se her, hvordan Mozilla har sat skub i den nye Firefox.

Computerworld News Service: Mozillas nye Firefox 3.6 er omkring 15 procent hurtigere end sin forgænger, Firefox 3.5, men stadig langsommere end Apples Safari og Googles Chrome, som på nuværende tidspunkt er de hurtigste browsere.

Firefox 3.6, der udkom i torsdags er ifølge en test, som Computerworlds amerikanske søstermedie har foretaget, den tredje hurtigste ud af fem testede browsere til Windows.

Firefox renderer JavaScript tre gange hurtigere end Opera 10 og mere end fire gange hurtigere end Microsofts Internet Explorer 8.

Den er 14,5 procent hurtigere end Firefox 3.5, som udkom i juni 2009, hvilket faktisk er en lidt større hastighedsforøgelse, end hvad Mozilla har lovet.

Men selv med denne højere JavaScript-hastighed kan Firefox 3.6 hverken følge med Safari eller Chrome. Safari er dobbelt så hurtig - og Chrome næsten dobbelt så hurtig - som Firefox 3.6.

Safari vinder førstepladsen i hastighedstesten og slår Chrome med omkring 6,5 procent, hvilket er en lidt mindre føring end i en test udført i november, hvor Mac-versionerne af de to browsere blev sat op mod hinanden.

Testet tre gange

Computerworld kørte i den aktuelle test JavaScript-benchmark-programmet SunSpider på Windows XP Service Pack 3 tre gange for hver browser og brugte gennemsnittet i den endelige vurdering.

De fleste browser-producenter har aggressivt reklameret for forbedret JavaScript-ydelse i næsten to år, lige siden Mozilla begyndte at promovere den hastighedsforøgelse, som dens på daværende tidspunkt nye JavaScript-engine, TraceMonkey, gav Firefox 3.5, samt på grund af Googles promovering af Chromes høje hastighed.

Selv Microsoft, som i sådanne hastighedstest får nedslående resultater, har offentliggjort, at virksomhedens udviklere arbejder på at give den næste version af Internet Explorers ydelse et ordentligt spark fremad.

Disse håndtag har Mozilla skruet på

I november bedyrede Steven Sinofsky, der er president of Windows and Windows Live hos Microsoft, at JavaScript-ydelsen i en tidlig version af IE9 er "på højde" med konkurrenterne.

Microsoft har dog endnu ikke sluppet nogen test-version løs af IE9, så den kan blive testet af en uafhængig part.

David Mandelin, der arbejder i Mozillas JavaScript-team, har offentliggjort tekniske detaljer om JavaScript-forbedringerne i Firefox 3.6 på bloggen hacks.mozilla.org.

Opstarts-hastighed forøget markant

Mozilla har også foretaget andre ændringer i Firefox 3.6 for at øge browserens hastighed.

Mac-versionen starter eksempelvis 30 procent hurtigere op end Firefox 3.5, mens ændringer i det søgbare adressefelt - som Mozilla har givet navnet "AwesomeBar" - i alle versioner har resulteret i det, som selskabet hævder er "massive forbedringer i brugergrænsefladens reaktionshastighed, når man taster i adressefeltet."

Den endelige udgave af Firefox 3.6 viser dog ingen forbedringer fra tidligere beta-versioner i et andet ofte brugt test-system. Lige som en beta-version sidste år scorede produktionsversionen af Firefox 3.6 92 ud af 100 point på Acid3-benchmarken, som tjekker, hvor tæt en browser følger standarder relateret til DOM (document object model), CSS2 (cascading style sheets) and SVG (scalable vector graphics).

De nuværende versioner af Safari, Chrome og Opera scorer alle tre 100 point i Acid3-test, mens IE8 kun får 24 point.

Firefox udgør på nuværende tidspunkt omkring 25 procent af alle browsere, der er i brug på verdensplan, viser de nyeste tal fra webanalyse-firmaet NetApplications.com. Med en fjerdedel af browsermarkedet indtager Firefox dog stadig kun en fjern andenplads i forhold til Internet Explorers samlede 63 procent. Der er dog også langt ned til tredjepladsen, hvor Chrome sidder på fem procent af markedet.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer