Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

E-mailer du eller kommunikerer du?

Klumme: Desværre tror mange ledere, at mails er lig med kommunikation. Test her, om du også e-mailer for meget og kommunikerer for lidt ...

At skrive en mail er ikke det samme som at kommunikere. Det er der bare mange ledere, der fejlagtigt tror. Især i krisetider virker en mail for mange ledere som en let og farbar løsning, hvor de ikke bliver stillet synderligt til ansvar. De gemmer sig bag firewallen og håber på det bedste. Selv i ikke-krisetider er mailen den foretrukne kommunikationskanal for mange.

Men ledelse handler i høj grad om kommunikation - ikke om mails.

Så hvorfor bliver lederne stadig ved med at sende mails til højre og venstre, når de udmærket ved, at mails slet ikke opfylder medarbejdernes behov for ledelseskommunikation?

Det hænger måske sammen med, at lederne ikke har formået at forlade den gammeldags regel- og ordrestyrede virksomhedstankegang til fordel for den visions- og værdistyrede ditto. Den umoderne leder magter ikke at kommunikere visionerne og værdierne i en åben ledelsesstil med fokus på den enkeltes medarbejders kompetence og arbejdsevne.

Eller måske hænger det sammen med noget lidt andet?
Mit bud er, at lederne simpelthen er blevet afhængige.

Så før du smider alt, hvad du har i hænderne (inklusive denne klumme) for at tjekke din hastigt voksende mailboks, bør du tage nedenstående test for at se, om du er en mailoman med ringe sans for kommunikation:

Det første du gør, når du kommer på kontoret - selv før du smider overtøjet, henter morgenkaffen og siger go' morgen til dine medarbejdere - er at tjekke dine mails.
Du har indstillet din mail til at afspille en lyd, når der kommer indgående post - hvis du skulle have forvildet dig væk fra pc'en.

Du sender mails til medarbejdere, der sidder lige i nærheden - og hvis de ikke svarer inden for kort tid, sender du en reminder med høj prioritet.

Du svarer på mails, mens du snakker med en medarbejder, der står lige foran dig.

Du sender mails, der strækker sig over flere sider og indeholder masser af vedhæftninger - og forventer, at folk læser og svarer på mailen.

Du går på mailen for at slappe af, når bølgerne går højt og alle skriger efter dine meninger og beslutninger.

Du dobbelttjekker, om din PDA har synkroniseret din mailboks, efter du har sendt en mail af sted fra din pc.

Hvis der ikke er kommet mails inden for fem minutter, konkluderer du hurtig én af to ting. 1) Mailserveren er nede eller 2) at du hellere må sende et par mails af sted til dine medarbejdere, så de kan svare dig.

Du måler din effektivitet på, hvor mange mails du sender igennem systemet om dagen.

For dig er mails det bedste, der er sket, siden du blev chef.

Hvis du nikker til mindst tre af punkterne er du mailoman, og det må du gøre noget ved, hurtigere end du kan trykke på 'Send' knappen. For din egen og for dine medarbejderes skyld.

Hvis du har brug for hjælp til transformationen fra ‘mailoman' til leder med flair for kommunikation, kan du altid bare sende mig en mail ...

Nej, det var bare gas. Du kan tage det.

Send mig hellere en sms.

Kristian Fischer er managementkonsulent i PA Consulting Group.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Kinaxis Solution Architect

team.blue Denmark A/S

Account Manager

team.blue Denmark A/S

Systems Engineer (Infrastructure)
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering