Artikel top billede

Din hjemmeside skal understøtte IPv6 inden 2012

Har du ikke en IPv6-adresse er det ved at være på tide af få en, hvis ikke du skal sættes helt bag af dansen. Se her hvorfor.

Computerworld News Service: Virksomheder og myndigheder skal sørge for, at deres hjemmesider understøtter IPv6 inden for de næste 24 måneder, hvis ikke de vil risikere at tabe stadigt flere besøgende på gulvet.

"Den endelige deadline for eksterne hjemmesiders overgang til IPv6 er 1. januar 2012," advarer John Curran, der er administrerende direktør for the American Registry for Internet Numbers', som distribuerer IP-adresser til nordamerikanske tjenesteudbydere og andre operatører.

"Når vi når hen til slutningen af 2011, vil der være en masse mennesker, der kører via IPv6, og det kan blive farligt for de indholdsudbydere, der ikke understøtter IPv6."

Fire milliarder adresser

IPv6 er den længeventede opdatering af internettets kommunikationsprotokol, IPv4. Sidstnævnte benytter 32-bit adresser og kan understøtte omkring fire milliarder IP adresser.

Gruppen af domæneudbyderne mener, at mere end 90 procent af alle IPv4-adresser nu er blevet allokerede.

IPv6 er designet til at løse problemet med IPv4's begrænsede mængde adresser.

Det benytter 128 bit til adresser og kan derfor understøtte så mange milliarder IP-adresser, at nummeret kan være svært helt at forstå. (IPv6 understøtter 3.40282367 × 10 i 38. potens IP-adresser)

Mindre end 10 procent IPV4 tilbage

John Curran opfordrer hjemmesider til at inkorporere IPv6 efter denne uges afsløring af, at mindre end 10 procent af verdens IPv4-adresser er ledige. Eksperter mener, at resten af de tilgængelige IPv4-adresser vil blive brugt i løbet af 2012.

"Nu er vi i gang med de sidste 10 procent i glasset. De fleste ved, at når man når dertil, er det det samme som at være ved at løbe tør. Det er der, vi er nu," siger John Curran.

Når IPv4-adresserne løber ud, vil operatørerne begynde at tildele kunderne IPv6-adresser. Og de kunder vil sandsynligvis foretrække indhold, der er optimeret til IPv6 frem for det ekstra arbejde med at få adgang til IPv4-indhold med dårligere performance.

"Med mindre man er villig til at lade vejen mellem ens virksomhed og kunderne gå via en tredjeparts-gateway, som man ikke kender eller har kontrol over, så skal man sørge for at få implementeret IPv6 på sin hjemmeside. Så når kunderne forsøger at komme ind på siden, kan man give direkte adgang med både IPv4 og IPv6," siger John Curran.

John Curran mener, at det vigtigste for de amerikanske it-chefer må være at sørge for at virksomhedens eksterne hjemmesider understøtter IPv6.

"Det vigtigste for virksomhederne er at sørge for, at indholdet på internettet bliver fuldt tilgængeligt via IPv6 såvel som for IPv4. Det er topprioriteten," fastslår John Curran.

"Om man vil ændre sit interne netværk, så det også understøtter IPv6, bør komme an på hvilke fordele, der er i de enkelte tilfælde. Det vil være forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Men de eksterne, offentligt tilgængelige hjemmesider påvirker mange andre organisationer."

Kun en håndfuld af de mest populære amerikanske hjemmesider understøtter Ipv6 i dag. Det drejer sig for eksempel om hjemmesider fra Google, Netflix, Limelight og Comcast.

Brugen af Ipv6 steg betydeligt i løbet af 2009, men udgør stadig kun en brøkdel af den samlede internet-trafik.

Flere operatører, som for eksempel Hurricane Electric og NTT America, fortæller, at IPv6-trafikken på deres netværk fordobledes i løbet af 2009.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere