Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Microsoft vil kun gemme brugerdata i seks måneder

Microsoft har offentliggjort planer om at forkorte den tid, virksomheden gemmer Bing-brugernes IP-adresser fra 18 til seks måneder.

Computerworld News Service: I august 2008 nedsatte Google den tid, de gemmer oplysninger om brugernes IP-adresser fra 18 til ni måneder. Og nu - knap halvandet år senere - følger Microsoft efter.

Microsofts ledelse forklarer dog, at virksomhedens initiativ går langt længere end Googles, eftersom Microsoft planlægger at slette alle dele af IP-adressen efter seks måneder, mens Google beholder dele af adressen også efter den selvvalgte ni-måneders regel.

Det vil tage Microsoft mellem 12 og 18 måneder at gennemføre den nye og strammere data-politik, oplyser virksomheden i et blog-indlæg.

Begge selskabers initiativer skal ses som en reaktion på det europæiske pres, der er opstået på baggrund af bekymringer over de privacy-implikationer, det kan have at gemme IP-adresser.

Den såkaldte 'Artikel 29 gruppe', der består af personer, der arbejder med data-beskyttelse fra alle EU's 27 medlemslande, har bedt de ledende søgemaskine-producenter om svar inden slutningen af måneden.

En IP-adresse kan ikke med sikkerhed udpege den person, der sidder ved en computer eller går på nettet via en telefon, men den kan identificere præcist hvilken computer eller telefon, der er blevet brugt, og hardware kan ofte kædes sammen med specifikke personer.

Forbedret privacy

Microsoft og Google argumenterer for, at jo mindre data søgemaskinen har adgang til, jo dårligere vil den være til at opfylde brugernes specifikke behov. De pointerer desuden, at det gemte søgedata hjælper virksomhederne i kampen mod internet-svindel og spam.

Brendon Lynch, der er chef for privacy-politikken ved Microsoft, udtaler dog, at Bing ikke vil give en dårligere søgeoplevelse, selv om IP-adresserne kun bliver gemt i seks måneder.

"Søgekvaliteten bliver den samme, men privacy vil blive forbedret," sagde han.

John Vassallo, der er EU-vicepresident hos Microsoft, opfordrer konkurrerende søgevirksomheder og ikke mindst Google, der er ledende på markedet, til at følge Microsofts eksempel og nedsætte perioden.

"Der burde være en fælles linje. Den største søge-udbyder gemmer flere data end nogen andre, og vi mener, at det er kritisk, at specielt den markeds-ledende virksomhed gør som os," tilføjer John Vassallo.

Google og Yahoo, en anden populær søgemaskine, var ikke umiddelbart parat til at kommentere på Microsofts nye tiltag.

Talsmand for Google, Bill Echikson, fortalte, at hans virksomhed i den nærmeste fremtid vil fremkomme med et skriftligt svar til Artikel 29 gruppen. Google vil dog ikke ændre sin ni-måneders politik.

"Vi gemmer data for at forbedre både tjenester og sikkerhed for vores brugere, såvel som for at beskytte deres privacy. Vi er stadig overbeviste om, at vores nuværende politik repræsenterer en ansvarlig balance," lød det fra Googles internationale privacy-chef, Peter Fleischer, i en udtalelse.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere