Artikel top billede

Google efter stort angreb: Dine data er i sikkerhed

Dataindbruddet i december hos Google handler om menneskerettigheder i Kina. De politiske konsekvenser vil få størst fokus i sagen.

Computerworld News Service: Google var tirsdag hurtig på aftrækkeren til at forsikre sine erhvervskunder om, at deres data er i sikre hænder, selv om virksomheden i december blev ramt af et "meget sofistikeret" cyberangreb fra Kina.

"Vi er overbeviste om, at hverken Google Apps eller relaterede kundedata blev ramt af denne hændelse," skriver Google enterprise president Dave Girouard i et blogindlæg.

Virksomheden oplyser i et andet blogindlæg tirsdag, at angrebet resulterede i tyveri af noget af Googles ophavsretsbeskyttede materiale, men at det tilsyneladende primært var målrettet indbrud i kinesiske menneskerettigheds-aktivisters e-mailkonti.

Mange andre virksomheder angrebet

Google oplyser her også, at virksomheden i kraft af disse undersøgelser opdagede, at mindst 20 andre store virksomheder fra en bred vifte af brancher ligeledes var mål i angrebet.

"Dette angreb kan forståelig nok give anledning til nogle spørgsmål, så vi vil gerne bruge denne lejlighed til at dele nogle yderligere oplysninger og forsikrer jer, at Google introducerer yderligere sikkerhedsforanstaltninger for at hjælpe til at sikre, at jeres data er beskyttede," skriver Girouard uden at udspecificere, hvad Google vil gøre anderledes.

Han gentager Googles mantra for cloud computing og web-hostet software: At selvom ingen er immune overfor skadevoldende hackere, så kan Google beskytte data bedre end den gennemsnitlige virksomheds it-afdeling kan.

"Vores svar på dette angreb viser, at vi er dedikerede til at beskytte de virksomheder og brugere, som har betroet os deres følsomme e-mail og dokumentinformationer," skriver Girouard.

"Vi frigiver disse oplysninger, fordi vi er engagerede i gennemsigtighed, ansvarlighed og i at fastholde jeres tillid."

Selvom ethvert brud på sikkerheden, nedbrud eller tab af data i cloud'en vækker bekymring, så skal der et vedvarende mønster af markante hændelser til for at ryste folks tillid til denne model, siger brancheanalytiker Greg Sterling fra Sterling Market Intelligence.

I netop dette tilfælde mener Sterling, at de potentielle politiske følger vil overskygge andre bekymringer, såsom sikkerheden og pålideligheden ved cloud computing, særligt hvis det viser sig, at Kinas regering på nogen måde er involveret.

"Jeg tror, at den politiske vinkel i denne sag vil blive den stærkeste og den mest omtalte del af historien," siger han.

Oversat af Thomas Bøndergaard




IT-JOB

Capgemini Danmark A/S

Cloud Architect

AkademikerPension

Frontend-udvikler

Politiets Efterretningstjeneste

Windows specialist til den gode sags tjeneste i PET
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren