Artikel top billede

Fortæl os om dine erfaringer med licenspolitiet

Hvilke erfaringer har du med softwareleverandørernes licens-audits? Er det hårde forhandlinger med advokater på sidelinjen eller foregår det i en afslappet og åben dialog? Kom med tip til Computerworld.

De sidste ugers historier om millionkrav og forhandlinger om software-licenser viser, at en it-chef (også) skal være god til licens-pokerspillet.

Kend spillets regler

Inden man sætter sig hen til pokerbordet, er det en fordel, at man kender reglerne.

Det er dog ikke altid, at it-chefen i en travl hverdag har haft tid til at læse det der står med småt i kontrakten - endsige vurdere, hvordan den lille skrift kan fortolkes.

Når softwareleverandøren kommer på besøg til et eftersyn af softwarelicenserne, er der grund til at være ekstra omhyggelig med hvilke oplysninger man giver softwareleverandøren.

For en virksomheds it-folk er database-softwaren, der er installeret på en produktionsserver og en backup-server identisk.

Men i licenseringsøjemed kan der være stor forskel i pris.
Derfor skal man ikke bare oplyse til softwareleverandøren, at backup-serveren er af samme type som produktions-serveren.

Der kan være mange penge at spare, hvis man kender licensreglerne og udtrykker sig mere præcist.

Hvem er brugere?

Spørgsmålet om, hvem der er brugere, kan også være genstand for fortolkning.

Er bilister, der aflæser vejskilte som fødes af oplysninger fra en database også brugere af databasen?

Det mener database-leverandøren.

Kan brugere af smartphones, der via mobilnettet henter information fra en applikation, der kører på en server med et bestemt styresystem, betegnes som brugere af styresystemet?

Det mener styresystem-leverandøren.

Leverandørernes fordel

Leverandørerne har en stor fordel, da de kender licensreglerne ud og ind - de har selv skrevet reglerne og er vant til at at forhandle med kunder verden over om fortolkningen af reglerne.

Sværere er det for softwarekunden. Her ofres der ofte ikke den samme grad af opmærksomhed på kontrakterne.

Der er tilsyneladende stadig en stor kløft mellem danske virksomheders virkelighedsopfattelse og softwarelicenskontrakter, der ofte er udformet efter amerikanske "sue me"-templates.

Slagmark eller hyggeligt samvær med leverandøren?

Mens nogle software-kunder beretter om hårde forhandlinger og føler sig truet til at betale, melder leverandørerne om en mere blød tilgang til licens-audits.

Leverandørerne fremhæver, at man går i dialog med kunderne og afklarer eventuelle misforståelser i ro og orden. Der afvises brug af "går den, så går den"-taktik.

Computerworld vil gerne høre om dine erfaringer med licens-audit.

Foregår det i god dialog med leverandørerne, eller er der tale om hårde forhandlinger og eventuelle advokater på sidelinien?

Skriv til Dan Mygind eller Computerworld-redaktionen

Vi respekterer selvfølgelig eventuelt ønske om anonymitet og er også interesseret i off the record-information, oplysninger uden for referat.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere