Artikel top billede

Foto: Bo Armstrup.

V-ordfører: Tilsyn skal kulegrave sag om udbudsfusk

De 28 kommuner, der har undladt at sende it-indkøb i udbud, skal ikke slippe for sanktioner. Nu vil Venstres Michael Aastrup-Jensen have tilsyn til at kulegrave hele sagen.

Venstre-ordfører Michael Aastrup-Jensen vil nu have sagen om de 28 kommuner, der købte KMD-systemer uden om udbud, kulegravet af Kommune Tilsynet (det tidligere Tilsynsråd, red.).

Det sker, efter det er kommet frem, at kommunerne frit kan sjofle med reglerne, da hverken Klagenævn for Udbud eller Konkurrencestyrelsen i dag reelt kan gribe ind.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) har dog proklameret, at hun er klar med en strammere lov, men den træder først i kraft den 1. juli 2010.

Dermed slipper de 28 kommuner uden om stramningen, men det er ikke íorden, ifølge Michael Aastrup-Jensen.

"En ting er, hvad man kigger på fremadrettet, men jeg vil nu tage fat i Kommune Tilsynet og få dem til at følge op på den her sag," siger han.

Ordføreren understreger, at når der er tale om så mange kommuner, så skal det simpelthen kulegraves, præcis hvad der er foregået.

Millioner gået tabt

Han forklarer, at lige meget, hvordan man vender og drejer det, så kan man kun have en kraftig mistanke om, at millioner af skattemillioner er gået tabt.

"Og der bliver vi bare nødt til at slå i bordet og sige, det må selvfølgelig have en eller anden form for konsekvenser," siger han.

Michael Aastrup-Jensen understreger, at han simpelthen ikke vil acceptere en løselige omgang med skattekroner.

"Bare fordi man derude har troet, at går den, så går den."

"Hvis ikke I og jeres kollegaer (andre medier, red.) havde begyndt at skrive om det her, så var der slet ikke sket noget, og så var det fortsat kørt rundt i det her loge-lignende forhold," siger han.

Brud på embedsmandslove

Den tidligere borgmester i Randers Kommune er overbevist om, at kommunerne i den pågældende sag har været på kant med forvaltningsloven og offentlighedsloven.

"Nu skal jeg ikke kalde mig jurist, men med min kommunale erfaring, som ikke er helt lille endda, så vil jeg klart mene, der er forskellige regler og love, som er blevet brudt," siger han.

Lovene siger blandt andet, at skattekroner ikke må ødsles væk, og man bør undersøge forhold grundigt, inden man træffer afgørelser. Herunder, at kun saglige forhold må spille ind, når der træffes afgørelser.

Michael Aastrup-Jensen vil samtidig hive fat i Indenrigsminister Karen Ellemann (v), der har det øverste ansvar for tilsynet med kommunerne.

Og her må enten indenrigsministeren selv eller via Kommunernes Landsforening (KL) gribe ind, mener Michael Aastrup-Jensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer