Artikel top billede

Firefox fører i browserkrigen - på en måde

Den nyeste version af Firefox har nu en større andel af browsermarkedet end nogen særskilt version af Internet Explorer.

Computerworld News Service: I den stadige kamp om markedsandele fører Mozillas Firefox nu foran Microsofts Internet Explorer.

Sådan ser billedet i hvert fald ud ifølge et enkelt statistisk øjebliksbillede af hvilke browsere, internettets brugere benytter.

"Firefox 3.5 er nu den mest populære browser på verdensplan," siger Aodhan Cullen, der er administrerende direktør for StatCounter, som er webanalysefirmaet bag statistikken.

Cullen tilføjer dog, at hvis man tæller markedsandelene sammen for samtlige versioner af Firefox mod samtlige versioner af Internet Explorer, så vinder Internet Explorer stadig.

Han fastholder dog, at statistikken stadig siger noget væsentligt, da Firefox fortsat vinder frem, mens Internet Explorers samlede markedsandel fortsat eroderer.

I en ugentlig opgørelse af hvilke typer browsere, der bruges på StatCounters kunders websites, viser webanalysefirmaets Global Stats-tjeneste, at Firefox 3.5's brugerbase mellem 14. og 20. december for første gang overgik Internet Explorer 7's brugerbase.

StatCounter vurderer, at 21,39 procent af de besøgende benyttede Firefox 3.5, mens 21,2 procent benyttede Internet Explorer 7.

Selvom Internet Explorers popularitet er stigende, repræsenterede denne version kun 20,33 procent af de målte besøgende i den pågældende uge.

Det er kun i en sammenligning af særskilte versioner af browserne, at Firefox fører i statistikken.

Et andet statistisk øjebliksbillede af de samme data for den samme uge viser, at samlet set 55,44 procent af de målte brugere benyttede en eller anden version af Internet Explorer, mens kun 32,12 procent benyttede en eller anden version af Firefox.

Derfor er Firefox' popularitet bemærkelsesværdig

Firefox' popularitet er i særlig grad bemærkelsesværdig i lyset af, at man som bruger er nødt til at gøre en indsats for i det hele taget at installere browseren, mens Internet Explorer i forvejen er installeret på nye computere, der kører Microsoft Windows. "Markedet har talt," siger han.

På nuværende tidspunkt ser Firefox ud til at vinde brugere fra Internet Explorer.

Siden den første uge i år har Internet Explorer mistet 17 procent af sin brugerbase, mens Firefox har vundet 25 procent flere brugere. I den første uge af 2009 benyttede 67,22 procent af brugerne en version af Internet Explorer, mens 25,62 procent benyttede en version af Firefox.

Derudover vinder den nyeste version af Firefox - version 3.5 - nye brugere hurtigere end den nyeste version af Internet Explorer - version 8.

For blot seks uger siden havde disse to browsere stort set lige store markedsandele på lige omkring 19,5 procent. Men siden da er brugen af Firefox 3.5 steget med 12 procent, mens brugen af Internet Explorer 8 kun er steget med tre procent.

Chrome havde i den seneste uge en markedsandel på 5,47 procent, mens Safari havde 3,46 procent og Opera havde en brugerbase på 2,07 procent af de samlede målte internetbrugere.

Global Stats-tjenesten er et frit tilgængeligt og hyppigt opdateret sammendrag fra webanalysefirmaet StatCounter af den globale brugsstatistik for internettet.

Det er baseret på data fra StatCounters kundebase med over tre millioner websites, der er fordelt på tværs af et væld af brancher og interesser. StatCounter placerer tracking-kode på hver kundes websider, hvorfra der trækkes data, som firmaet bruger til at levere analytiske brugsrapporter til sine kunder. Global Stats udgør en anonym kompilering af alle de indsamlede data.

Browsernes kamp om markedsandele vil fortsat være ophedet: Microsofts nyligt udkomne Windows 7 vil uden tvivl hjælpe adoptionen af Internet Explorer 8, bemærker Cullen, selvom også andre browsere hjælpes på vej af styresystemet på grund af det nyligt vedtagne EU-direktiv, der pålægger Microsoft at give styresystemets brugere et frit valg mellem alternative browsere.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere