Artikel top billede

Mobil-udviklere sender Nokias Symbian i graven

Symbian-platformen er for tung at danse med, lyder det fra mobil-udviklere, der i stedet satser på især to konkurrerende systemer.

Nokia forsøger at bejle til mobil-udviklerne ved at gøre Symbian-platformen open source og levere nye frameworks, men lige lidt ser det ud til at hjælpe.

I hvert fald hvis man skal tro de mobil-udviklere, som Computer Sweden har talt med.

De svenske udviklere siger samstemmende, at Symbian-platformen er forældet og for besværlig at udvikle til.

Symbian er virkeligt lang bagefter

"Det tager cirka seks gange så lang tid at udvikle til Symbian. For udviklere er Symbian virkelig bagefter," lyder det fra Henrik Wirén fra firmaet The Institution.

"Nokia vil fortsat kæmpe for Symbian. Men Symbian er på vej til at dø," udtaler Aaron Ardiri fra Appear Networks.

De ligger dermed på linie med den danske software-udvikler Martin Løbger fra HiQ, der for nylig udtalte i Computerworld, at Symbian er en kompleks og svær platform, der dog også er svær at komme uden om på grund af den store udbredelse.

Samtidig har Gartner-analytiker Nick Jones udtalt, at han frygter, at Symbian kan være på vej ud i en stor krise, fordi ingen - ikke engang Nokia - markedsfører platformen længere.

Sådan vil markedet udvikle sig

Det er ikke mindst de applikations-butikker, der knytter sig til de forskellige smartphone-platforme, der afgør, hvor udviklerne fokuserer deres kræfter.

Her har specielt Apples App Store og Googles Android Market, der har tiltrukket sig opmærksomhed, mens Ovi-butikken til Symbian ikke i samme grad har formået at tiltrække udviklerne.

Der findes i dag over 100.000 applikationer i App Store, mens der på Ovi kun er omkring 5.500, skriver Computer Sweden.

Gartner har i en vurdering af den fremadrettede udvikling inden for smartphone-operativsystemer vurderet, at Symbian-platformen, der indtil for nylig har siddet på over 50 procent af smartphone-markedet, i 2012 "kun" vil have en markedsandel på 37,4 procent.

De følgende pladser vil, hvis Gartners forudsigelse holder stik, gå til Android med 18 procent, RIM's BlackBerry-styresystem med 13,9 procent og iPhone OS med 13,6 procent.

Windows Mobile vil ifølge Gartner være på 9 procent af de solgte smartphones.

Shaun Puckrin, der er leder af Developer Services hos Symbian Foundation og manden, der skal sikre, at udviklermiljøet trives, svarede for nylig for sig om Symbians fremtid.

"En af de fantastiske ting ved Symbian er, at det er en meget åben og "rig" platformen, men dermed er der også en del kompleksitet," sagde han blandt andet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren