Artikel top billede

"Det vigtige for mig er, at systemerne har været nede, det har været kortvarigt, problemerne er løst, vi er oppe at køre igen, og at det ikke får nogen konsekvenser," siger Erik Kaae, kanaldirektør hos Micrisoft Danmark, om nedbruddet.

Microsofts licensside oppe igen efter nedbrud

Microsofts licensstyringsside har været nede i dagevis på grund af opdateringer. Firmaet afviser, at det har haft konsekvenser.

Softwareleverandøren Microsofts såkaldte Volume Licensing Service Center har ifølge Computerworlds oplysninger været nede siden weekenden.

Problemerne begyndte med en planlagt opgradering af sitet den 6. december. I første omgang fungerede siden efter opgraderingen med visse fejl. Men omkring weekenden var servicen helt nede, og flere læsere har i ugens løb meldt om problemer.

Volume Licensing Service Center er en side, som skal hjælpe erhvervskunder med at holde styr på produktlicenserne til firmaets mange softwareprodukter.

Tjenesten benyttes eksempelvis, når en erhvervskunde skal ændre i antallet af ansatte, som benytter en pc med et produkt fra Microsoft.

Irriterende, at det har drillet

Hos Microsoft glæder kanaldirektør hos Microsoft Danmark, Erik Kaae, sig over, at siden er oppe igen, og afviser, at siden har været nede så længe.

Ifølge søgetjenesten Google har søgemaskinens robotter imidlertid senest cachet et eksemplar af den fejlramte Microsoft-tjeneste mandag aften.

Her fortæller Microsoft, at siden er nede på grund af vedligeholdelse, som skal implementere nye services, og at firmaet i øvrigt beklager ulejligheden. Samtidig henviser firmaet til i stedet at benytte supporttelefonen og tilbyder endvidere at fremsende fysiske medier uden beregning mens tjenesten er nede.

Ingen konsekvenser

Hos Microsoft Danmark fortæller Erik Kaae, at tjenesten drives fra et andet sted end Danmark. Derfor er han ikke på stående fod redegøre for årsagen til, at siden var nede.

"Det vigtige for mig er, at systemerne har været nede, det har været kortvarigt, problemerne er løst, vi er oppe at køre igen, og at det ikke får nogen konsekvenser," siger Erik Kaee.

"Jeg kan ikke detaljerne, men det vigtigste er, at det er oppe at køre igen, og jeg tror ikke det får nogen betydning for os, andet end at det selvfølgelig har været irriterende, at det har drillet," siger han.

Ramte ingen kunder

Han fortæller, at det ville have været rigtigt ærgerligt ikke at kunne lægge ordrer i sidste halvdel af december. Derfor gælder han sig over, at det nu er muligt igen.

"Jeg har ikke været bekendt med, at der er virksomheder som ikke har kunnet få det, de havde brug for. Selvfølgelig har man været irriterede over, at man ikke kunne lægge ordrer. Det er det primære, jeg har fået at vide," siger Erik Kaae.

Ifølge Erik Kaae har ingen kunder været ramt af problemerne med Microsofts Volume Licensing Service Center.

"Der er ingen kunder, som er kommet i klemme ved det her. Det er kun partnerne som har bemærket det," siger Erik Kaae, der understreger, at firmaet hele tiden har kunnet løse kundernes problemer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere