Artikel top billede

USA raser: Intel misbruger sin markeds-dominans

USA har fået nok af Intels ublu forretningsmetoder.

Verdens største chip-producent, Intel, misbruger sin dominerende position på chip-markedet til at undertrykke og knægte produkter fra konkurrerende selskaber.

Så skarpt lyder det fra den amerikanske handels-kommission, FTC, der har til opgave at sørge for fri og frugtbar konkurrence i USA.

FTC indleder nu en stor sag mod Intel, der kommer til at ligne de sager, som har fundet sted i Sydkorea, Japan og ikke mindst EU, hvor EU-Kommissionen tidligere har idømt Intel en gigantbøde på otte milliarder kroner.

Intel har appelleret denne dom.

Systematisk kampagne

Den amerikanske handels-kommission mener, at Intel gennem 10 år har arbejdet systematisk på at holde konkurrerende chip-producenter ude af markedet.

"Intel har bevidst arbejdet på at fjerne konkurrerende trusler til selskabets monopol. Intel har været helt hensynsløs over for principperne om fair play og de love, der sigter mod at beskytte den fri konkurrence," lyder det fra Richard Feinstein fra FTC i en pressemeddelelse.

Ifølge det amerikanske konkurrence-organ har Intel bevidst og systematisk anvendt trusler, bundlede priser og særligt attraktive tilbud til aftagerne af selskabets chips til at holde konkurrenterne ude af markedet.

FTC peger på, at Intels fremfærd kan have skadet den fri konkurrence, innovationen og den amerikanske forbruger, som det hedder.

Sagen kommer blot en måned efter, at Intel indvilgede i at betale den meget mindre konkurrent Advanced Micro Devices 6,2 milliarder kroner i et forlig, der lukker en langvarig fejde mellem de to selskaber.




IT-JOB

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Detaljeorienteret tester til tværfagligt projekt

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Deskside Support Engineer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere