Artikel top billede

Microsoft erkender at have stjålet webside-kode

Efter anklager om ulovlig kopiering af kode har Microsoft nu valgt at lukke en kinesisk microblogging-side.

Normalt er det Microsoft, der jagter softwarepiraterne, men for en gang skyld er det nu Microsoft selv, der er skurken.

Softwareselskabet har netop erkendt, at den kinesiske microblogging-side MSN Juku, som blev lanceret i sidste måned, bryder en anden virksomheds intellektuelle rettigheder, skriver blandt andre Financial Times.

MSN Juku, der bygger på samme koncept som Twitter, blev udviklet af en kinesisk leverandør.

Det fik virksomheden Plurk til i et blogindlæg at anklage Microsoft for at have kopieret Plurks side, hvilket blev dokumenteret med blandt andet screenshots.

"Vi blev aldrig kontaktet af nogen hos Microsoft om et samarbejde, og vi gav heller ikke nogen skriftlig eller mundtlig tilladelse til nogen på deres side om at tage vores kode, tage vores CSS og kopiere essensen og etos fra vores service," skrev Plurk blandt andet.

250

Plurk forsøgte i et blogindlæg at dokumentere ligheden mellem Microsofts side og Plurks egen. Det virkede (klik på billedet for stor størrelse).

Derefter lukkede Microsoft for MSN Juku, mens anklagerne blev undersøgt nærmere, og nu har selskabet så erkendt at koden var stjålet fra Plurk.

"Leverandøren har nu erkendt, at en del af koden, som de kom med, rent faktisk var kopieret. Det er et klart brud på leverandørens kontrakt med MSN Kina og samtidig inkonsekvent i forhold til Microsoft politik om at respektere intellektuelle rettigheder," skriver Microsoft i et statement.

"Vi er naturligvis meget skuffet, men vi tager ansvar for situationen. Vi undskylder over for Plurk og vil tage direkte kontakt til dem for at forklare, hvad der skete og de skridt, vi har taget, for at få løst situationen," skriver Microsoft.

Selskabet oplyser samtidig, at MSN Juku nu er lukket på ubestemt tid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere