Artikel top billede

Cisco åbner for partnerskab med top-konkurrent

Trods eskalerende fjendskab er Cisco stadig meget interesseret i et partnerskab med IBM. Læs her hvorfor.

Computerworld News Service: Cisco Systems forsøgte at indgå partnerskab med adskillige af de store server-leverandører for flere år siden, inden virksomheden tidligere i år sendte sine egne bladeservere på gaden. Det kan du læse mere om her.

Cisco er desuden åben for et eventuelt partnerskab med IBM, fortalte bestyrelsesformand og administrerende direktør John Chambers tirsdag.

"Jeg er stadig helt overbevist om, at det vil være i IBM's interesse at samarbejde med os. Den dør vil altid stå åben," fortalte John Chambers til publikum under virksomhedens financial analysts conference der blev holdt i hovedkvarteret i San Jose, Californien.

Den årlige begivenhed dækkede en lang række emner og gav indblik i virksomhedens strategi på flere områder.

Cisco kan blive størst og mægtigst

John Chambers brugte dagen sammen med resten af virksomhedens ledelse på at fortælle de økonomiske analytikere, at Cisco i dag står med muligheden for at blive den førende it- og kommunikationsleverandør i en tid, hvor områder som virtualisering, samarbejde og video bliver stadigt vigtigere.

Et vigtigt skridt i den retning var annonceringen af virksomhedens partnerskab med EMC og VMware.

Under en joint venture ved navn Acadia vil EMC integrere sit storage-udstyr og styrings-software med Ciscos UCS (Unified Computing Systems)-arkitektur.

VMware vil bidrage med virtualiseringssoftware.

På grund af den aftale mener John Chambers, at Cisco vil kunne opnå en central rolle i datacentret uden rent faktisk selv at producere storage-produkter, sagde han.

Hvis virksomheden på samme måde kunne have indgået i et stærkt partnerskab med en platform-leverandør, så ville Cisco ikke have udviklet sine egne servere, tilføjede han.

Har meget til fælles

Analytikere, der deltog i arrangementet, fortalte, at de mente, at John Chambers taler sandt, når han siger, at han gerne ser et samarbejde med IBM.

De to virksomheder har meget til fælles. Det gælder for eksempel deres virksomhedskundebase, og Ciscos produkter kan nemt passes ind i IBM's udbud, mener Mark Sue fra RBC Capital Markets.

Broen er brændt ned til grunden

Men broen er allerede brændt mellem Cisco og en anden af de store server-leverandører: Hewlett-Packard, som engang var Ciscos nære partner, siger analytikere.

Ciscos nye UCS-produkter, der blev introduceret tidligere i år, sætter virksomheden i stærk konkurrence med HP's server-forretning, og i sidste måned offentliggjorde HP planerne om at opkøbe 3Com, hvilket vil udvide konkurrencen med Cisco på netværksområdet.

John Chambers fortalte desuden, at Cisco havde forudset alle led i den nylige slåskamp med aktionærerne i den norske leverandør af videosystemer, Tandberg.

1. oktober offentliggjorde Cisco en aftale med Tandbergs bestyrelse om at opkøbe virksomheden for godt 15 milliarder kroner. Da nogle af de større aktionærer antydede, at buddet efter deres mening var for lavt, og at aftalen nok ikke kunne godkendes af de 90 procent af aktionærerne, som var krævet, forsvarede Cisco først buddet og truede indirekte med at droppe aftalen, men senere valgte virksomheden alligevel at øge buddet til godt 17,5 milliarder kroner.

Men Ciscos ledelse havde set det komme og havde forberedt forskellige scenarier, sagde John Chambers til pressen under konferencen.

"Vi vidste præcis, hvilke udfordringer vi stod over for, da vi gik ind i det… Det gik nogenlunde, som vi havde regnet med," sagde John Chambers.

Opkøbet, som i sidste uge opnåede de nødvendige 90 procents støtte, vil give Cisco adgang til en skandinavisk talentmasse såvel som til fem stærke topledere, sagde han.

"Deres ledelses-team kan meget vel vise sig at være det bedste, vi har set, siden dengang i 1993 da vi opkøbte Crescendo," sagde John Chambers. Det opkøb gav blandt andet adgang til Mario Mazzola og Luca Cafiero, der i årene der fulgte blev nogle af hovedkræfterne bag Ciscos teknologiske udvikling.

Ciscos ledelse har måske ikke vidst helt præcist, hvordan aktionær-dramaet vil udforme sig, men man er nok heller ikke blevet helt overrasket, da Tandbergs aktionærer forlangte mere, siger analytiker ved JMP Securities Sam Wilson.

John Chambers forventer, at Cisco vil opkøbe flere udenlandske virksomheder i de kommende år, dels fordi selskabet forventes at investere i lande, hvor det sælger mange produkter, og dels på grund af det stærke teknologiske potentiale uden for USA, sagde han.

Både Indien og Kina producerer omkring 600.000 ingeniører hvert eneste år, sammenlignet med 60.000 i USA, fortalte han. "Vi skal derhen, hvor talentet er, og hvor de nye virksomheder findes, tilføjede John Chambers.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere