Artikel top billede

Administrerende direktør Morten Christiansen fra 3 er indkaldt til møde i IT- og Telestyrelsen. En gammel sag skal diskuteres.

Den kommende LTE-auktion kan blive udskudt

En gammel sag om fordeling af frekvenser kan udskyde en længe ventet auktion, der skulle give mobiloperatørerne mulighed for at tilbyde lynhurtigt mobilt bredbånd.

I første kvartal næste år skal de danske mobilselskaber byde på frekvenser, der er velegnede til et mobilnet med den lynhurtige LTE-teknologi. Det drejer sig om frekvenser i 2,5 eller 2,6 gigahertz-frekvensbåndet.

Men auktionen kan meget vel blive udskudt, skriver Business.dk.

Årsagen er, at mobiloperatøren 3 finder det konkurrenceforvridende, at selskabet ikke har fået afklaret en gammel sag omkring omfordeling - refarming - af frekvenser i det net, der i dag bruges til traditionel mobiltelefoni.

I fremtiden bliver det muligt for mobiloperatører at bruge de frekvenser til mobilt bredbånd, fordi EU finder det mest hensigtsmæssigt, at nettet kan bruges til andre teknologier end den nuværende GSM-teknologi. Frekvenserne i dette net er lave - 900 megahertz - og det gør, at de har lang rækkevidde. Dermed kræver det færre master, når selskaberne opstiller mobilnet i udkantsområder.

Det giver Telia, TDC og Telenor en fordel, mener 3. Og nu ser det ud til, at der er politisk hjælp på vej fra Venstres teleordfører, Torsten Schack Pedersen.

"Jeg synes, at det er helt centralt, at der er fuldstændigt styr på, om der er konkurrencemæssige problemer ved at holde auktionen over 2,6 gigahertz-frekvensen, før 900 megahertz-frekvensen er på plads. Man bør have 900 megahertz-frekvensen på plads først. Det skal vi arbejde på," siger Torsten Schack Pedersen til Business.dk.

Flere problemstillinger

IT- og Telestyrelsen har i forlængelse af diskussionen indkaldt administrerende direktør Morten Christiansen fra 3 til et møde.

Styrelsen har tidligere skrevet i en høringsrapport, at 3 står dårligere stillet end de tre andre operatører, der har frekvenser i 900 megahertz-frekvensbåndet.

Computerworld har tidligere skrevet om de problemstillinger, der er rejst på grund af liberaliseringen af 900 megahertz-frekvensbåndet.

Telia skal tilbagelevere frekvenser, som selskabet har overtaget igennem opkøbet af Orange, mens 3 vil kunne bruge mobilt bredbånd i nettet i længere tid end konkurrenterne, hvis ellers 3 får fat i frekvenserne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere