Artikel top billede

Sådan fastholder du dine bedste medarbejdere

Personlige udfordringer og selvrealisering er 'so last august'. Hvis it-virksomheder skal have del i fremtidens talentmasse, så må HR-chefen hellere se at få lært at sige 'neotribalisme'. Læs her hvorfor.

Læs alt om Danmarks bedste it-arbejdspladser.

Fremtidens medarbejdere lider af identitetskvalme.

Tiden er ved at være ovre, hvor fokus på individet og personlig udvikling solgte biletter hos dygtige it-folk.

Nu skal jobbet give mening på et helt andet plan.

Det fortalte sociologen Emilia Van Hauen onsdag, da Computerworld i samarbejde med brancheforeningen IT-Branchen og Great Place To Work Institute holdt konference om, hvordan it-arbejdspladser kan fastholde de bedste medarbejdere - også når krisen er overstået.

Og der er god grund til at høre godt efter.

Ifølge Jens Christian Nielsen, der er cheføkonom i Danica Pension, vil der nemlig i fremtiden blive et enormt pres på den kvalificerede del af arbejdsstyrken.

"Selv under krisen er it-branchen stadig en vækstbranche. Jagten på gode hoveder vil stadig være der, selvom arbejdsløsheden stiger i en periode," siger Jens Christian Nielsen.

Han var også blevet inviteret til at tale om den danske it-branches udfordringer i forhold til at få fingrene i de bedste medarbejdere.

Dystre fremtidsudsigter

Det kan efterhånden ikke komme bag på mange, at de gamle bliver flere og at ungdomsårgangene krymper. Men alligevel var det et dystert fremtidsscenarium, Jens Christian Nielsen kunne fremlægge for de tilhørende HR folk.

"Presset på arbejdsstyrken vil særligt være højt i hovedstadsområdet. Ifølge vores prognose mangler man alene i hovedstaden 50.000 medarbejdere inden 2030, hvis ikke tilbagetrækningsalderen bliver forlænget," siger Jens Christian Nielsen.

Også i trekantsområdet vil presset på arbejdsstyrken være stort i fremtiden.

Det er særligt problematisk for it-branchen, fordi det er i de områder, it-arbejdspladserne primært ligger.

Outsourcing sikrer arbejdskraft

Jens Christian Nielsen fortæller, at Danica Pension har valgt at outsource en del af it-driften til Indien for at imødekomme manglen på kvalificeret dansk arbejdskraft.

Han erkender, at der er god økonomi i at outsource til et land, hvor it-medarbejdere koster en tredjedel af, hvad de koster i Danmark. Men det afgørende er, at det er svært at finde de rette ressourcer til den it-udvikling, der har været.

"I indien føler vi, at vi har en buffer, der gør, at hvis der på et tidspunkt er tryk på udviklingen i Danica og Danske Bank, så kan vi lægge mange af arbejdsopgaverne ud til Indien," siger han.

Så hvis ikke al dansk it-drift skal ende i Indien, bør it-virksomhederne begynde at tænke over, hvordan de selv holder på de gode medarbejdere så længe som muligt.

Læs alt om Danmarks bedste it-arbejdspladser.

Høje krav til løn og fleksibilitet

Læs alt om Danmarks bedste it-arbejdspladser.

Danica har fået foretaget en undersøgelse. Den viser, at danske it-medarbejdere stiller store krav til deres løn, til fleksibilitet på jobbet, og så bekymrer de sig om stress.

Særligt i forhold til stress, mener Jens Christian Nielsen, at det er vigtigt med en aktiv forebyggelsesindsats, så man ikke mister de gode medarbejdere, fordi de ikke kan klare presset.

"Stress er åbenbart noget, der er kommet for at blive, og det bekymrende er, at det især er unge, der siger farvel til jobmarkedet på grund af stress," siger Jens Christian Nielsen.

Skab mening med jobbet

Stress opstår i de situationer, hvor medarbejdere ikke føler, de har indflydelse på deres egen hverdag.

Og ifølge sociologen Emilia Van Hauen, gælder det om for virksomhederne, at tilbyde medarbejderne en mening i tilværelsen.

Forstået på den måde, at det højeste ønske for fremtidens medarbejdere er at kunne gøre en forskel. At være bevidst om sin egen eksistensberettigelse.

"Det, man har brug for at vide, er, at man kan efterlade et hul, der er større end det, der efterlades, når man trækker en finger op af vandet. Det handler om, at kunne gå ind i samfundet og udfylde et hul," siger Emilia Van Hauen.

Folk bliver altså mere fokuseret på at kunne sætte det, de laver på arbejdet, ind i en sammenhæng, der rækker ud over lønnen, personalegoder og fleksible arbejdstider. Folk er mere interesserede i, hvilke muligheder de har for at sætte en ny dagsorden og for at hjælpe andre folk.

"Det har indflydelse på, hvad det er for nogle værdier man lægger mærke til, når man går ind til en jobsamtale i en virksomhed. Hvis en jobsamtale er fastlagt efter, hvad 'jeg' får ud af det, så er man allerede lidt på vildspor i forhold til de værdier, der er på vej fremover," siger Emilia Van Hauen.

Kan du sige 'neotribalisme'?

Emilia Van Hauen mener, at krisen har skubbet til en tendens, der betyder, at folk fremover vil være mere interesserede i fællesskabet frem for den individuelle selvrealisering.

"Man kalder det neotribalisme, og det handler om nye stammefællesskaber. Det handler om lyst og interesse. Om personlige behov og personlige ambitioner. Man går ind i en gruppe, når man synes man har noget at give, og man synes, man kan bruge gruppen til noget," siger Emilia Van Hauen.

Hun mener, at de virksomheder, der kommer til at klare sig godt i fremtiden, det er de virksomheder, der forstår at skabe disse neotribale fællesskaber. Men det gælder først og fremmest om at kunne producere mening og ikke kun identitet.

"Hvis ikke man ved, hvad man skal her i livet, og hvis ikke man har en fornemmelse af, at man er en del af en større helhed, så går man ikke ud og skaber de fantastiske resultater. De helt store organisationer dør efter 40 år, fordi de mister fornemmelsen for, hvad deres eksistensberettigelse er," siger Emilia Van Hauen.

Læs alt om Danmarks bedste it-arbejdspladser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere