Artikel top billede

Google: Nej tak til it-branchens stjerner

Google afstår med fuldt overlæg fra at ansætte de allerbedste folk. Læs her hvorfor.

Computerworld News Service: Google er tilbageholdende med at ansætte en stribe af de personer, som virksomheden egentlig har kig på og som den egentlig synes kunne være attraktive.

Grunden er, at det ifølge virksomheden er bedre for internettet, hvis talentmassen ikke er koncentreret et enkelt sted.

Områder som transparens, åbenhed og åbne standarder er kritiske, og det er vigtigt, at der er vidende og erfarne mennesker i branchen, der arbejder inden for de områder, lyder det fra Bradley Horowitz, som er vice president for produktstyring i Google.

"For nylig havde jeg en diskussion med en ingeniør fra Google, hvor jeg udpegede forskellige branchefolk, som jeg synes er dygtige, og jeg spurgte, om vi ikke skulle ansætte dem," siger Bradley Horowitz.

"Han svarede, at det faktisk var vigtigt at have de mennesker siddende uden for Google. Det er bedre for hele økosystemet at holde branchen i gang fremfor at koncentrere talentet hos Google."

Google skal holdes i ørerne

De pågældende talenter er personer, der har hjulpet med at skabe åbenhed i andre virksomheder og som i det hele taget har støttet forskellige sager, som Google går ind for, siger han.

En vigtig sag for Google er HTML 5, der er den nye store standard for internet-udvikling.

Google har mange mærkesager, men en af dem er, at virksomheden tror på, at den nye standard vil kunne hjælpe til at fjerne forskellige forhindringer for udviklingen af mobil-applikationer.

Hvis den nye standard bliver bredt anerkendt, vil udviklerne ikke længere behøve at tilpasse deres applikationer til de forskellige operatører og mobil-systemer, lyder det fra Bradley Horowitz.

HTML 5 er designet til bedre at kunne understøtte internet-baserede applikationer, der også fungerer off-line.

Apple er på vej mod HTML 5 med udviklingen af den open source-baserede WebKit-browser, og HTML 5 er en integreret del af Googles strategi for Chrome OS, tilføjede han.

"Der er presserende behov lige nu," siger Bradley Horowitz.

I mellemtiden går udviklingen mod en formel standard ved W3C (World Wide Web Consortium) langsomt. Standarden forventes at gå ind i den to-årige "candidate recommendation"-fase ved udgangen af 2010.

Det er vigtigt, at udviklerne allerede nu arbejder med elementer i HTML 5, pointerer Bradley Horowitz.

"Det dur ikke at vente på næste kvartals-møde, hvis man skal til at skrive kode, der kan gøre en forskel for folks liv," siger han.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere