Artikel top billede

Foto: Domstol.dk (Foto: Domstol.dk)

Digital tinglysning skal kulegraves efter problemer

Domstolsstyrelsens udskældte digitale tinglysning skal nu kulegraves i "en større undersøgelse" af Rigsrevisionen.

Rigsrevisionen vil dykke ned i Domstolsstyrelsens digitalisering af tinglysningen.

Det fremgår af et notat fra Rigsrevisionen til statsrevisiorerne, der har bedt om "en større undersøgelse".

Ifølge notatet vil man gå tæt på den udskældte tinglysning, herunder den "økonomiske, tidsmæssige og funktionalitetsmæssige udvikling" i projektet.

Den digitale tinglysning har været meget udskældt af advokater og andre brugere efter systemet blev søsat i september i år.

Blandt problemerne har været, at kladder pludselig forsvandt, og bunken af papirfuldmagter, der skulle scannes, voksede eksplosivt og skabte ventetid og stor frustration.

Problemerne har været så store, at Domstolsstyrelsen tilbageholdt penge fra it-leverandøren CSC.

Flere uforudsete udgifter

Af notatet fra Rigsrevisionen fremgår det, at selve projektet er blevet forsinket i flere omgange, og at budgettet for implementering af systemet blev "udvidet med 193,4 millioner kroner fra 460 millioner kroner til 653,4 millioner kroner."

Endelig konstateres det, at forsinkelserne af projektet har betydet "følgeomkostninger, som direkte kan relateres til forsinkelsen for eksempel i relation til videreførelse af den manuelle tinglysning".

"Ligeledes vil de væsentligste årsager til, at idriftsættelsen af tinglysningssystemet blev udskudt 1½ år, blive søgt afdækket," står der i notatet.

Derudover vil revisionen se på om der er lavet ordentlige risikoanalyser og hvordan implementeringen foregik.

Undersøge fra 2006 og frem

Undersøgelsen vil omfatte perioden fra 2006 og frem, fremgår det af notatet.

Med hensyn til funktionalitet gør Rigsrevisionen det klart overfor Statsrevisionerne, at tinglysningssystemet (vedrørende fast ejendom, red.) først er kommet i luften den 8. september 2009.

"Jeg skal understrege, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at foretage en endelig vurdering af tinglysningssystemets funktionalitet, idet systemet kun har været i drift i relativt kort tid."

"Jeg forventer at kunne vurdere systemets generelle funktionalitet i forbindelse med opfølgningen på denne undersøgelse," skriver Rigsrevisionen.

Undersøgelsen forventes at være færdig i maj 2010.

Domstolsstyrelsens direktør Adam Wolf har ingen kommentarer til Rigsrevisionens forestående arbejde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere