Artikel top billede

Leder: Her kommer klima-teknologiens gennembrud

Computerworld mener: Det gennembrud for klimateknologien og moment som problemløser, der kommer ud af COP15-topmødet, kræver målrettet opfølgning.

De næste fire uger bliver klimateknologiens gennembrud. Det er næsten umuligt at forestille sig et andet resultat af det COP15-topmøde, som bliver afviklet i København i ugerne op til jul.

Uanset om stats- og regeringscheferne underskriver en bindende, juridisk aftale eller blot en politisk hensigtserklæring om CO2-udledning, før de tager hjem igen.

Faktisk vil det nok være bedst for klimateknologien med en politisk hensigtserklæring.

For en bindende aftale på nuværende tidspunkt vil næppe resultere i andet, end at en række afgørende lande nægter at skrive under og dermed forsinker eller helt stopper processen.

En politiske hensigtserklæring vil fortsætte processen mod mindre CO2-udslip - til gavn for udvikling og implementering af klimateknologi.

Det kan virkeligt rykke noget

De sidste 18 måneder har it-branchen især fokuseret på grøn it, altså de produkter og tendenser, der direkte handler om at sænke forbruget af strøm i verdens it-installationer.

Det har en effekt og berører omkring to procent af det globale CO2-udslip.

Nye tal fra IDC viser, at besparelserne ved direkte investeringer i nye, mere energivenlige servere faktisk giver den mindste forbedring på CO2-udledningen.

Virtualisering er den næstbedste vej til mindre CO2-udledning fra it-løsninger, mens den største effekt ligger i cloud computing og dermed store centrale datacentre.
I den samme periode har de grønne diskussioner blandt it-

chefer især handlet om at få egne strømbudgetter og dermed muligheden for at skabe en direkte sammenhæng mellem it-anvendelse og omkostninger.

Igen giver det rigtig god mening i forhold til de to procent CO2-udslip, som it-anvendelsen står for.

I september 2008 spurgte vi på forsiden af Computerworld: "It-branchen redder sig selv… men hvad med resten af verden?"

På denne plads efterlyste jeg en koordineret indsats fra aktører som IT-Branchen, ITEK og Dansk IT for at hjælpe landets it-chefer og it-professionelle med at indtage en ny lederrolle som spydspids for klima-it.

Hvad venter der nu forude?

Klima-it er i Computerworlds optik al den it, der er med til at sikre effektive processer og digitale løsninger i alle dele af erhvervs- og samfundsliv.

Fra videokonferencer i stedet for flyrejser, over intelligent styring af ressourceanvendelse i bygninger til investeringer i smart infrastruktur til strøm.

Få dage inden topmødet begynder, melder Dansk Industris it-arm ITEK klar til at høste frugterne.

Direktør Tom Togsverd ser frem til Bright Green-messen i Forum den 12. og 13. december for COP15-deltagerne:

"Vi vil fortælle dem om, hvordan vi bruger it til intelligente styringer og til at skabe besparelser i drift og miljøpåvirkning, de gode historier simpelthen. Og vi vil vise dem, at it er den meget vigtige del af løsningen på problemet."

Bright Green tegner til at blive en god mellemregning ligesom resten af COP15-topmødet i København. Men stadig kun en mellemregning.

Mangler koordineret indsats

Lige nu mangler der stadig en koordineret indsats, der skal sikre, at både it-branchen og it-professionelle i alle typer af job gør en indsats for, at teknologi bliver brugt til at skabe revolutionerende løsninger til glæde og gavn for energiforbruget, klimaet og dermed vores egen og især kommende generationers levestandard.

Og her kommer de store danske erhvervsorganisationer og politikere til at påtage sig en rolle, også når de røde løbere er rullet ind og Connie Hedegaard er draget til Bruxelles som den nye klimakommissær.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere