Computerworld News Service: Har du allerede prøvet og er blevet skuffet over at køre Chrome på en virtuel maskine?
Nu kan du få en fornemmelse af, hvordan Googles web-orienterede styresystem vil komme til at køre direkte på din maskine.
Ovre på Engadget har de fundet ud af, hvordan man booter Chromium OS - open source-versionen af det, der vil blive til styresystemet Chrome - fra en USB-nøgle og over på enDell Vostro netbook.
USB-disken er baseret på det Chromium-styresystem, der er blevet bygget af Twitter-brugeren Hexxeh, som også har bygget en hjemmeside, hvor man kan finde instruktioner til, hvordan man får USB'en op at køre.
Hvis du er frisk på en udfordring og gerne vil prøve det nye styresystem, så er der nogle ting, du skal vide:
Download torrent
Aller først skal du naturligvis downloade Hexxehs Chromium-styresystem.
Du kan finde et torrent-link på Hexxehs hjemmeside, eller du kan bruge Engadgets spejlsider her og her.
Klargør din USB-nøgle
Hexxeh har skrevet nogle nemme instruktioner til, hvordan du får Chromium-styresystemet over på en USB-nøgle.
Instruktionerne til både Windows og
Linux virker lige til at gå til, mens Mac-brugere nok skal sætte lidt mere tid af til det.
Vælg din maskine
Et stort problem med Chromium-styresystemet lige nu er, at driverne stadig er i et meget tidligt stadie af udviklingen.
Det betyder, at dele af din computer ikke vil kunne arbejde sammen med Chromium.
Et af de mest udbredte problemer er manglen på Wi-Fi-funktionaliteter.
Det betyder, at du kan blive nødt til at benytte en Ethernet-forbindelse i stedet.
Du skal også vide, at der ikke er nogen garanti for, at styresystemet overhovedet kan boote.
Disse maskiner virker - og sådan gør du
Hvis du i forvejen er på udkig efter en netbook eller en bærbar, og du har planer om at eksperimentere med Chromium, så skulle du tjekke Googles liste over enheder, der kan køre med den nyeste version af Chromium.
Listen er først og fremmest udarbejdet til udviklere, der gerne vil arbejde med det nye styresystem, men der er ingen grund til, at du ikke skulle kunne bruge den som købe-guide.
Indekset indeholder en tjekliste, der fortæller om Wi-Fi og trackpad-funktionerne virker, ligesom der findes generelle kommentarer og forskellige advarsler til hver enhed.
Du skal for eksempel ikke vælge enAsus Eee PC 900[, hvis du gerne vil køre Chrome med det samme.
Dette apparat burde kunne køre Wi-Fi, men der er risiko for, at afkølingssystemet ikke virker, og så kan systemet overophede.
Disse maskiner virker
Ifølge Googles liste skal man i stedet vælge for eksempel en Toshiba mini NB205 eller en Asus Eee PC 1008HA.
Lenovo ThinkPad T400 kan sandsynligvis også virke med Chrome, hvis man opgraderer dens Wi-Fi-firmware.
Men inden du går ud og bruger penge på en ny computer, så skal du læse Google hardware-liste igennem, så du kan sikre dig, at du ved alt om funktionaliteter og problemer for de enheder, du har i tankerne.
At boote fra USB
Når du har fået fat i computeren og fået klargjort dit USB-stik, er der stadig en risiko for, at Chromium-styresystemet ikke virker på din Windows-baserede maskine.
I så fald bliver du nok nødt til at ændre indstillingerne for din computers opstart.
Det kan du for eksempel lære mere om via PC Worlds guide til at installere Windows 7 ved hjælp af et USB-stik.
Instruktionerne handler ikke specifikt om Chrome, men det er ikke svært at regne ud, hvordan metoden fungerer i andre tilfælde.
En enkelt advarsel: Når du ændrer boot-rækkefølgen, roder du samtidig med computerens kommando-prompt og BIOS. Hvis det lyder skræmmende, så skal du nok hellere vente til de officielle Chrome-maskiner kommer næste år.
Oversat af Marie Dyekjær Eriksen