Artikel top billede

"Du kan købe rigtig god te online. Jeg ved ikke, om du kan kode på det, men foreslår, at du gør forsøget." Foto: Torben Klint

Rigtige it-folk drikker da ...

Klumme: Du kan lige så godt gå ned på apoteket og få dig nogle kaffe-plastre og noget cola-tyggegummi og komme i gang med nedtrapningen.

Bagsiden er denne uge dedikeret til it-folkets drikkevaner.

Kaffe og cola har i mange år været ligeså vigtigt for
it-folket, som vin, fadøl og snaps er det for politikere og journalister.

Masser af mørk kaffe og spandevis af cola er det fundament, vores branche er bygget på.

Faktisk har det amerikanske cola-mærke Jolt Cola ('Twice the Sugar and Twice the caffeine') i adskillige år uddelt the Jolt Awards til softwareudviklere inden for kategorier som 'Change and configuration management', "Development environments" og 'Testing Tools'. 13 kategorier i alt.

Den hellige alliance mellem høj-oktan colaproducenten og de fremmeste blandt branchens kreative elite var med til at fastholde os i troen på de mørkebrune dråber som selve grundlaget for den digitale skaberkraft.

Det går imidlertid ikke så godt for Jolt, og det skyldes måske, at it-folket er ved at ændre drikkevaner. Et spørgsmål, der var helt utænkeligt for bare 10 år siden, begynder at trænge sig på: "Vil du have te?"

Da jeg var ung, drak jeg meget te. Ikke fordi jeg kunne lide te, men fordi det var nødvendigt. Alle piger drak nemlig te, og hvis man ville gøre sig forhåbninger om seriøse scoringer, var te-drikning et mindstekrav, som det hedder i udbudsdirektivet. Hvis man ikke lever op til mindstekravene, kommer man slet ikke i betragtning.

Vi var derfor flere fyre, der i den tidlige ungdom opøvede evnen til at drikke te "i den større sags tjeneste". Jeg har slet ikke tal på de hektoliter af English Breakfast, Panyong og den helt forfærdelige Earl Grey, jeg har skyllet gennem min forsvarsløse krop.

Når jeg introducerer yngre mænd til livets realiteter og de væsentligste overlevelsesstrategier på de centrale jagtmarker, er mit råd altid: "Lær at drikke te - det vil bringe dig langt. Senere kan du drikke al den kaffe, du vil have".

Kaffens og colaens sørgelige exit

I dag jeg en moden mand, og hjemme hos os bliver der brygget både kaffe og te hver aften, så alle inter-esser bliver tilgodeset.

Med Jolt-imperiets indtjeningsproblemer, er jeg imidlertid blevet tvunget til at forholde mig analytisk til en række begivenheder, der alle peger i retning af kaffens og colaens sørgelige exit.

For det første er der Chris Mac-Donald, der med stram løbe t-shirt fortæller os, at kaffe og cola giver et kick, men efter nogle timer er du ikke bare tilbage ved udgangspunktet - du er mere træt, end da du startede.

Kaffe er usundt og cola er skadeligt. Din krop har ikke brug for det.

Ned med kaffe

Jeg har hørt rygter om at, at selveste Microsoft har haft evangelisten inden for dørene og forsøgt at omvende alle deres udviklere fra kaffe til blåbær-berigede smoothies og tedrikning.

Når man gik til møder for 15 år siden, var der kaffe på bordet. Punktum.

Te-drikkere dristede sig kun sjældent til at bede om en kop te, vel vidende at de i de fleste situationer lige så godt kunne have bedt om et glas gedemælk eller birkesaft.

I dag kan man i øvrigt få begge dele på ethvert ordentligt reklamebureau.

Når jeg går til møder i dag, bliver jeg oftere og oftere spurgt, om jeg vil have te, eller om de skal hente kaffe. Altså om mit misbrug er så udtalt, at jeg er nødt til at få et skud kaffe her og nu.

Fremtiden tilhører te-drikkerne

Så vi kan vist lige så godt se det i øjnene: Fremtiden tilhører te-drikkerne.

Du kan lige så godt gå ned på apoteket og få dig nogle kaffe-plastre og noget cola-tyggegummi og komme i gang med nedtrapningen.

Og så kan jeg fortælle, at du kan købe rigtig god te online. Jeg ved ikke, om du kan kode på det, men foreslår, at du gør forsøget.

Henrik Zangenberg er selvstændig it-strategisk konsulent.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere