Artikel top billede

Tim Berners-Lee klar med ambitiøst hjælpe-projekt

WWW's opfinder har nu officielt slået dørene op for sin ny organisation, der stævner ud med et bestemt spørgsmål rungende ud over verdenshavene.

Computerworld News Service: Tim Berners-Lees ny organisation, World Wide Web Foundation, er nu lanceret og er allerede involveret i de to første projekter.

Formålet er at udnytte nettet til at hjælpe folk over hele verden til at tage kontrol over deres egne liv og der igennem gøre verden til et bedre sted socialt som økonomisk.

Berners-Lee regnes for at være opfinderen af World Wide Web og står desuden bag World Wide Web Foundation.

"Vi fokuserer ikke på nettets teknologi, men på hvad den teknologi kan gøre for at hjælpe folk til at forbedre deres egne situationer, skabe nye muligheder, nye erhverv, løse deres familiers sundhedsbehov, få bedre uddannelse og endda bedre politiske styreformer," siger Steve Bratt, som er administrerende direktør for World Wide Web Foundation i et interview.

Det blev offentliggjort sidste år, at organisationen ville blive oprettet.

Online-indhold for fattige

Den slår nu dørene op med to programmer, der fokuserer på henholdsvis at udnytte internettet til at forbedre forholdene for landbrug i Afrika og at lære unge mennesker fra familier med lave indkomster at skabe online-indhold.

Det første projekt, som udføres under navnet Web Alliance for Re-greening in Africa i samarbejde med Amsterdams universitet i Holland, sigter efter at få lokale udviklere til at bygge en web-baseret platform til landmænd i ørkenområderne i Burkina Faso, Mali og andre steder.

Det er målet at hjælpe disse landmænd til bedre at kunne kommunikere med hinanden, dele informationer samt lære om og forbedre jordbrugsteknikker.

"Det er et fantastisk projekt, hvor vi vil træne lokale udviklere, og hvor vi kommer til at have lokale løsninger til lokale problemer, som måske vil kunne bruges andre steder i verden, sandsynligvis i ethvert ørkenområde," siger Bratt.

"Vi håber, at projektet vil være et lysende eksempel for andre og forhåbentlig udbrede web-praksis og integration af brugbare, livsvigtige web-tjenester," tilføjer han.

Det andet projekt, som udføres i samarbejde med det brasilianske Center for Digital Inclusion, vil træne unge mennesker i at skabe web-indhold, der kan tilgås via mobiltelefoner. Dette projekt udrulles i første omgang i fem medborgercentre i indre by i Latinamerika, Europa og Mellemøsten.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere