Artikel top billede

Adobe bekræfter ny fyringsrunde

Adobe skal spare på omkostningerne og fyrer globalt. Det koster 247 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelser.

Computerworld News Service: Adobe Systems fyrer 580 ansatte, eller hvad der svarer til ni procent af medarbejderstaben, i sit seneste tiltag for at skære ned i omkostningerne, bekræfter virksomheden tirsdag.

Fyringerne rammer globalt og sigter ifølge Adobe efter at få omkostningerne på linje med virksomhedens budget for 2010 og med "vilkårene i erhvervsklimaet".

Adobe har også skåret ni procent af arbejdsstyrken hos det netop opkøbte Omniture, siger en talskvinde.

Der begyndte at opstå rygter om fyringerne på Twitter tidligere på dagen i går, tirsdag.

Adobe offentliggjorde også en fyringsrunde i december 2008, hvor virksomheden skar ned med 600 job på verdensplan også for at reducere omkostningerne. Virksomheden meldte da om, at recessionen havde forårsaget ringe salgstal for Creative Suite 4, som blev lanceret i oktober sidste år.

Forretningen har fortsat haltet i år, selv mens dens aktiekurs steg sammen med det generelle marked. I september offentliggjorde virksomheden et overskud på 673 millioner kroner i tredje kvartal, hvilket er et fald fra 948,2 millioner kroner i samme periode i 2008. Omsætningen er også faldet til knap 3,5 milliarder kroner fra 4,4 milliarder kroner et år tidligere.

Denne seneste omstrukturering vil give udgifter før skat på 322-351 millioner kroner inklusiv omtrent 247 millioner kroner til fratrædelsesgodtgørelser og 89 millioner kroner til at konsolidere lejede faciliteter, oplyser Adobe.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere