Artikel top billede

Konkurrencen på markedet for mobilt bredbånd kan blive skævvredet, hvis ikke der gribes ind, mener IT- og Telestyrelsen. Foto: Steve Woods (Foto: Steve Woods)

Konkurrence på det mobile bredbånds-marked truet

Det er problematisk for konkurrencen, at et dansk mobilselskab ikke har det samme antal licenser som konkurrenterne.

Der bliver ulige konkurrence på det danske marked for mobilt bredbånd. I hvert fald hvis IT- og Telestyrelsen ikke griber ind, fremgår det af et udkast til en afgørelse fra IT- og Telestyrelsen.

De danske mobiloperatører skal bruge frekvenser for at tilbyde mobiltelefoni og mobilt bredbånd til kunderne. Der er imidlertid kun et begrænset antal frekvenser, og derfor administrerer IT- og Telestyrelsen dem.

I dag sidder mobiloperatørerne Telenor, TDC og Telia alle på frekvenser i 900 megahertz-frekvensbåndet, som på grund af EU-lovgivning er fastlåst til traditionel mobiltelefoni kaldet GSM.

Men det er på EU-plan besluttet, at teleoperatører i fremtiden kan anvende nettet til anden teknologi såsom mobilt bredbånd - også kaldet 3G. Det stiller imidlertid mobiloperatøren 3 dårligt, fordi selskabet ikke har sådan en licens.

"Det er billigere at udrulle et 3G-net ude i yderområderne med 900 megahertz, og derfor ville en, der ikke har de pågældende frekvenser, stå konkurrencemæssigt dårligere," siger vicedirektør Finn Petersen fra IT- og Telestyrelsen.

Derfor har styrelsen besluttet, at mobiloperatøren Telia skal afgive nogle frekvenser, der skal sendes i udbud, så andre mobiloperatører har en mulighed for at købe dem. Telia er udpeget, fordi operatøren sidder på flere frekvensblokke end TDC og Telenor.

3: Ser umiddelbart godt ud
Den mest oplagte køber er umiddelbart 3, da frekvensblokkene vil passe som et fint supplement til operatørens nuværende mobilnetværk. Men Finn Petersen vil ikke sige, at licensen er øremærket et bestemt selskab.

"Vi vil afhænde frekvenserne enten ved en skønhedskonkurrence eller en auktion," fortæller han.

Dermed ser IT- og Telestyrelsen ud til at gå længere tids kritik fra 3 i møde, og pressechef Stine Green Paulsen fra 3 er da også positiv.

"Vi er ikke færdige med at kigge på det, men umiddelbart ser det ud til, at der er en række ting, der går i den rigtige retning," siger Stine Green Paulsen.

Selskabets administrerende direktør, Morten Christiansen, har tidligere påpeget, at sagen om 900 megahertz-båndet burde afklares, inden en ny frekvensauktion om 2,5 gigahertz-frekvensbåndet finder sted i foråret næste år.

Det synspunkt gentog mobiloperatøren i sit høringssvar, som blev indsendt til IT- og Telestyrelsen i forbindelse med 2,5 gigahertz-auktionen.

Telia: Aldrig sjovt

Forslaget fra IT- og Telestyrelsen indebærer, at Telia skal afhænde frekvensblokke i 900 og 1800 megahertz-båndet. Også selvom selskabet har betalt for dem i sin tid.

"Der er ikke tale om kompensation. Vi skal gennemføre nogle regler, der følger EU-lovgivning, og vi har muligheden for at gennemføre omfordelingen efter loven, og der er ikke en kompensationsmulighed der," siger Finn Petersen.

IT- og Telestyrelsens udspil vækker langt fra begejstring hos Telia.

"Vi kigger på det nu, men vi har på nuværende tidspunkt ikke gjort vores stilling op. Udgangspunktet er selvfølgelig, at det aldrig er sjovt at skulle aflevere noget. Specielt ikke, når vi har betalt mange penge for det," siger juridisk direktør Jens Ottosen-Støtt fra Telia.

Samtidig er der udgifter forbundet med at aflevere licensen, tilføjer direktøren.

"Der sker det, at vi skal lægge vores net-planlægning lidt om. Vi skal så tilrettelægge nettet sådan, at vi bruger de frekvenser, vi har tilbage, og det er forbundet med nogle omkostninger," forklarer Jens Ottosen-Støtt.

Følger europæisk beslutning

Åbningen af 900 megahertz-båndet sker som følge af en ændring af det europæiske GSM-direktiv. Europa-Kommissionen har besluttet, at frekvensbåndet skal liberaliseres.

I den forbindelse skulle IT- og Telestyrelsen finde frem til, om der ville ske en konkurrenceforvridning, hvis frekvenserne frit kan benyttes til andet formål. Og det er altså det, som IT- og Telestyrelsen nu er nået frem til.

"Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at konkurrencen mellem de nuværende tilladelsesindehavere i 900 og 1800 megahertz-frekvensbåndene og udbydere af mobiltjenester, som ikke har tilladelse til at anvende frekvenser i disse frekvensbånd, bliver svækket, hvis IT- og Telestyrelsen alene liberaliserer anvendelsen af frekvenserne uden samtidig at skabe plads til en ny udbyder," skriver IT- og Telestyrelsen i sit beslutningsforslag

Nu afventer IT- og Telestyrelsen høringssvar frem til 27. november fra de parter, der måtte have noget at tilføje. Styrelsen træffer en afgørelse om omfordelingen af frekvenser senest i december, mens den vil træde i kraft fra 1. januar 2011.

Det vil imidlertid først være tilladt at bruge frekvensbåndene til anden teknologi end GSM fra 1. september 2011. Det gælder for såvel Telia, Telenor og TDC, der har licenser nu, som 3 eller en anden køber af de nye frekvensblokke.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere