Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Uvejr har ramt Salesforces service-sky

Salesforce.com's Service Cloud må ikke hedde Service Cloud - siger ServiceCloud.

Computerworld News Service: En virksomhed ved navn ServiceCloud fra Georgia i USA sagsøger Salesforce.com for varemærkekrænkelse med on-demand CRM-leverandørens brug af udtrykket "Service Cloud".

Salesforce.com's strategi- og applikationsfamilie ved navn Service Cloud blev lanceret tidligere i år og udvider de traditionelle callcenter- og kunde-styringsteknologier ved at inkludere andre tjenester såsom sociale netværkssites.

It-tjenesteleverandøren ServiceCloud fra Atlanta begyndte at bruge "servicecloud" som varemærke i 2006, og ordet blev registreret hos de amerikanske myndigheder 6. oktober i år, viser klageskriftet, der blev indgivet 15. oktober til den amerikanske distriktsdomstol for det nordlige distrikt af Georgia.

"servicecloud" er, som tiden er gået, blevet "et aktiv af væsentlig værdi som symbol for ServiceCloud, dens navneidentitet, dens tjenesteidentitet og dens goodwill," står der i klageskriftet.

Og samtidig havde Salesforce.com ifølge klageskriftet kendskab til, at ServiceCloud ejer og har brugt "servicecloud" som varemærke. Leverandøren fortsatte med at bruge udtrykket "for at udnytte ServiceClouds veletablerede omdømme og goodwill" i "et overlagt forsøg på at forvirre offentligheden."

ServiceCloud, som hjælper virksomheder til at adoptere cloud computing-tjenester, sagsøger for et uspecificeret erstatningsbeløb. Virksomheden ønsker også at forhindre Salesforce.com i at bruge udtrykket og kræver, at leverandøren "udleverer til destruktion" alle dokumenter og al materiale, der bruges til at udbrede det, står der i klageskriftet.

ServiceCloud afviser at kommentere.

En talskvinde fra Salesforce.com siger, at leverandøren er opmærksom på sagsanlægget men undgår som regel at kommentere på igangværende sagsanlæg.

Salesforce.com kom næsten i samme klemme for noget tid siden, da leverandøren i første omgang planlagde at introducere et antal udviklingsværktøjer under navnet "DevForce," fortæller analytiker hos 451 Group China Martens.

Salesforce.com ombestemte sig, da det viste sig, at leverandøren IdeaBlade allerede brugte det navn til produkter til at bygge .Net-baserede applikationer, fortæller hun.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere