Artikel top billede

It-undersøgelser i Jægerbog-sagen trækker ud

Det tager tid at undersøge computerne i Jægerbog-sagen. Det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden, hvis det skal gøres ordentligt, siger leder af auditørkorpset.

Forsvarets Auditørkorps bad i sidste uge Rigspolitiets særlige enhed for computerkriminalitet, Nitec, om hjælp til efterforskningen i sagen om den arabiske oversættelse af den omstridte bog Jæger - i krig med eliten.

Men det er sandsynligt, at auditørundersøgelserne trækker ud. Den it-mæssige efterforskning tager nemlig tid, forklarer Niels Christiansen, som er vicegeneralauditør hos Forsvarets Auditørkorps.

"Det er klart, at den kræver nogle ressourcer, dels ved en del afhøringer, men også ved it, som nu kommer ind i billedet. Det er trods alt ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden, hvis det er meningen, det skal være en gennemgribende undersøgelse, har jeg forstået," siger Niels Christiansen.

Han forklarer, at Nitec primært skal hjælpe Forsvarets Auditørkorps med at validere den it-efterforskning, som allerede er foretaget af Forsvarskommandoen med hjælp fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

"Vi bygger selvfølgelig ikke på Forsvarets undersøgelse, vi må have Nitec til at validere den," siger Niels Christiansen, som fortæller, at det er normalt, at auditørerne får teknisk bistand af politiet i straffesager.

Spektakulær sag

Undersøgelsen af Forsvarskommandoens computere skal afdække, hvad er virkelig skete i den spektakulære Jægerbog-sag, hvor Forsvarskommandoens it-direktør Jesper Britze indrømmede at have fabrikeret en fup-oversættelse af den omdiskuterede bog til arabisk.

Den samme bog, som Forsvarskommandoen kort forinden forsøgte at stoppe ved hjælp af et fogedforbud, fordi den ifølge Forsvarskommandoen indeholder oplysninger, som kan skade rigets sikkerhed og forholdet til fremmede magter. Men på dette tidspunkt var bogen allerede spredt på nettet.

Og det var netop denne spredning, som sammen med dagbladet Politikens udgivelse af den tidligere jægersoldat Thomas Ratschaks bog, fik byretten til at godkende forlaget Peoples Press' udgivelse af bogen, der siden er solgt i et rekordstort oplag.

Forsvarskommandoen offentliggjorde senere en redegørelse om forløbet i sagen. Her kom det frem, at Forsvarskommandoen var blevet snydt af netsvindlere under jagten på en arabisk oversættelse af den omstridte jægerbog.

To sigtelser og en tilbagetrædelse

Sagen omkring jægerbogen har indtil videre ført til, at Tim Sloth Jørgensen er trådt tilbage fra sin post som forsvarschef.

Desuden er den tidligere chef for forsvarets strategiske it-afdeling, kommandør Jesper Britze, blevet sigtet for pligtforsømmelse af særlig grov karakter.

Samtidig er Lars Sønderskov, den nu suspenderede kommunikationschef i Forsvarskommandoen, sigtet efter samme bestemmelse, fordi han lækkede den falske oversættelse, selvom han troede, der var tale om en rigtig oversættelse.

I Folketinget ventes auditørkorpsets undersøgelse med spænding, fordi flere folketingspolitikere har lagt op til, at den vil være afgørende for, om der skal laves flere undersøgelser og for opfattelsen af forsvarsminister Søren Gades (V) troværdighed.

Nye tråde kan udvide efterforskning

Hos Forsvarets Auditørkorps fortæller Niels Christiansen, at det endnu er usikkert, hvor mange computere hos Forsvarskommandoen, Nitec skal undersøge i forbindelse med sigtelserne i Jægerbog-sagen.

Ifølge Niels Christiansen skal Nitecs undersøgelser nemlig afgøre, om det bliver nødvendigt at undersøge endnu flere computere fra Forsvarskommandoen.

"Og så må vi se, om det trækker nogle tråde, som gør, at vi må begynde forfra med nogle andre computere," siger Niels Christiansen.

Ifølge vicegeneralauditøren har auditørkorpset ikke i forbindelse med undersøgelserne i Jægerbog-sagen bedt andre end Nitec om hjælp til undersøgelsen af computerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere