Artikel top billede

Auditører beder politiet om it-assistance

Auditørkorpset har bedt politiets it-specialister om at deltage i undersøgelsen af de digitale spor i sagen om fup-oversættelsen af bogen 'Jæger - i krig med eliten'.

Forsvarets auditørkorps får hjælp af politiets it-specialister i sagen om den arabiske fup-oversættelse af bogen 'Jæger - i krig med eliten'. Det skriver Politiken.

Auditørkorpsets leder, generalauditør Niels Christiansen, er ifølge Politiken klar til at udvide den it-mæssige del af efterforskningen af forløbet omkring fup-oversættelsen, som hurtigt udviklede sig til en af de største skandaler i dansk forsvarshistorie.

Samtidig med, at Niels Christiansen er klar til at udvide undersøgelserne, hvis det er nødvendigt, har auditørerne bedt politiets it-eksperter i Nitec om hjælp.

Nitec er Rigspolitiets nationale it-efterforskningscenter, som er med til at sikre it-beviser i mange forskellige typer sager, især i sager der involverer børneporno og it-kriminalitet.

Tidligere har Forsvarskommandoen fået assistance fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der blandt andet har bidraget til Forsvarskommandoens egen redegørelse om forløbet. Redegørelsen afslørede blandt andet, at forsvarstoppen blev snydt af et svindel-site til at tro, at der eksisterede en arabisk oversættelse af "Jæger".

Men ifølge Politikens oplysninger har Forsvarets Efterretningstjeneste kun gennemgået tre computere, og det endda kun "overfladisk".

Auditører i centrum

Undersøgelsen fra auditørerne ventes med spænding, da flere folketingspolitikere har lagt op til, at den vil være afgørende for, om der skal laves flere undersøgelser og for forsvarsminister Søren Gades(V) troværdighed.

Sagen omkring jægersoldat-bogen har indtil videre ført til, at Tim Sloth Jørgensen er trådt tilbage fra sin post som forsvarschef.

Desuden er den tidligere chef for forsvarets strategiske it-afdeling, kommandør Jesper Britze blevet sigtet for pligtforsømmelse af særlig grov karakter. Han har erkendt at have fremstillet fup-oversættelsen.

Lars Sønderskov, den nu suspenderede kommunikationschef i Forsvarskommandoen, er sigtet efter samme bestemmelse, fordi han lækkede den falske oversættelse, selv om han troede, der var tale om en rigtig oversættelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere