Artikel top billede

Oprydning Google-chef Eric Schmidt var den første til at forlade Apples bestyrelse som følge af firmaernes tiltagende interne konkurrence. Med Arthur Levinsons afgang fra Google-bestyrelsen er det sidste personbånd mellem de to firmaer kappet.

Nu er alle bånd mellem Google og Apple kappet

Interessekonflikter får Google-bestyrelsesmedlem Arthur Levinson til at træde tilbage øjeblikkeligt. Han sad også i konkurrenten Apples bestyrelse.

Det sidste tilbageværende personbånd mellem Apple og Google blev mandag kappet, da Google-bestyrelsesmedlemmet Arthur Levinson udtrådte af Googles bestyrelse.

Han sidder også i Apples bestyrelse.

Fratrædelsen sker efter al sandsynlig som resultat af firmaernes stigende indbyrdes konkurrence, der tidligere også har kostet Google-topchef Eric Schmidt pladsen i Apples bestyrelse.

Arthur Levinson, der har siddet i Googles bestyrelse siden april 2004, fratræder med omgående virkning.

"Art har haft en nøglerolle i Googles succes de sidste fem år, hvor han har assisteret med usminket og vital vejledning i alle større udfordringer, Google har mødt. Selvom han forlader os som bestyrelsesmedlem vil han altid have en special plads i Google," udtaler topchef Eric Schmidt om afgangen i en pressemeddelelse.

Arthur Levinson selv er da heller ikke sen til at gengælde de pæne ord.

"Det har været en fantastisk oplevelse for mig at arbejde sammen med Eric, Larry, Sergey og resten af holdet hos Google. Jeg beundrer dybt, hvad de har opbygget, og jeg er slet ikke i tvivl om, at Google går en fremragende fremtid i møde," siger Arthur Levinson i pressemeddelelsen.

Intern konkurrence skabte bestyrelseskaos

Interessekonflikten, der altså nu har nået sin foreløbige afslutning, startede for alvor med Googles mobil-operativsystem Android, der betød direkte konkurrence med Apples iPhone.

Både Eric Schmidt og Arthur Levinson blev imidlertid siddende i bestyrelserne for begge firmaer.

De to herrer kunne efter sigende nøjes med at forlade Apple-bestyrelseslokalet, når snakken faldt på iPhone-strategien.

Så lancerede Google imidlertid Chrome-browseren og senere planerne om et decideret Chrome OS. Et træk, der kolliderede frontalt med Apples egen kerneforretning i styresystemet Mac OS X.

Det fik de amerikanske konkurrencemyndigheder til undersøge firmaerne for potentielle interessekonflikter.

Eric Schmidt kom dog konkurrencemyndighederne i forkøbet og valgte selv at forlade Apple-bestyrelsen. En beslutning, Apple-topchef Steve Jobs efterfølgende hilste velkommen.

Tidligere har den danske bestyrelsesekspert, professor Steen Hildebrandt, også kritiseret bestyrelses-sammensætningen, der i en dansk sammenhæng ville være helt usædvanlig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere