Artikel top billede

Et glimt af brugergrænsefladen i Windows Mobile 6.5. Foto: PC World.

Kommer Windows Mobile til at ruske forbrugerne?

Inden årets udgang kommer der 11 smartphones med det ny Windows Mobile 6.5 som platform. Men vil forbrugerne vælge mobiltelefon på grund af styresystemet?

I denne uge kom den første smartphone med det nye Microsoft styresystem til mobiltelefoner, Windows Mobile 6.5.

Mobilproducenterne vil frem til jul sende op til 11 smartphones med det ny styresystem på gaden.

Dermed kaster Microsoft styresystemet ud i et marked, der i forvejen rummer stærke konkurrenter som Symbian, Android og iPhone OS.

Spørgsmålet er dog, om det ny styresystem betyder noget for forbrugernes valg af mobiltelefoner.

Det er tvivlsomt, mener chefanalytiker Anders Elbak fra analysehuset IDC.

"Det betyder ikke det store for brugeren, om styresystemet er Android eller Windows Mobile, hvis mobiltelefonen i sidste ende kan køre de applikationer, som brugeren har behov for," siger Anders Elbak.

Manglende applikation kan betyde fravalg

Morten Hother Sørensen, der er underdirektør i TDC, følger kampen mellem styresystemerne fra sidelinjen. Han er enig i, at det handler om, hvilke applikationer mobilen kan køre.

Men netop her adskiller nogle styresystemer sig fra andre, påpeger han.

"Det er i høj grad på indholdssiden, at brugerne differentierer sig nu. Styresystemet samt hvilke applikationer, der kan køre på det, er af høj betydning for brugerens valg af mobiltelefon," vurderer underdirektøren.

Morten Hother Sørensen arbejder med nye forretningsområder i TDC, og han har her observeret, at styresystemet spiller en stadig større rolle. Han fremhæver Googles platform Android som eksempel.

"Vi ser, at det har betydning for Android, at der ingen Facebook-applikation er til den," forklarer han.

Se Computerworlds galleri af Windows Mobile 6.5.

Microsoft: Pengene er hos os

Se Computerworlds galleri af Windows Mobile 6.5.

Noget af det vigtigste på den nye platform er adgangen til Microsofts markedsplads for applikationer, Windows Marketplace for Mobile (WMfM).

Her fik brugerne adgang til 246 applikationer på åbningsdagen. Det er en funktion, der i høj grad minder om Apples App Store eller Android Market Home.

Konkurrenterne har dog et langt større produktkatalog end den ny markedsplads fra Microsoft.

Ifølge Apple havde App Store sidst i september 85.000 programmer til iPhone, mens der ifølge Androidlib.com var 10.200 applikationer på Android Market i starten af september.

Dermed er der stadig et stykke vej for WMfM, hvis den skal kunne tilbyde den samme vifte af programmer som konkurrenterne.

Hos Microsoft er divisionschef Henrik K. Petersen dog overbevist om, at udviklerne vil foretrække Windows-platformen frem for eksempelvis Apples iPhone OS.

"Når vi ser på App Store, så er dens applikationer begrænset til én smartphone. Der er en bred palet af smartphones, der kommer til at køre med Windows Mobile 6.5, og så må udviklerne spørge sig selv, hvor pengene er," siger Henrik K. Petersen.

HTC er først med Windows Mobile

Den første smartphone med den ny version af Windows Mobile er HTC Touch 2. Efterfølgende kommer HTC's Leo smartphone også til at køre med Microsofts ny platform. Derefter vil tre andre HTC smartphones kunne opgraderes til Windows Mobile 6.5. Der er tale om HTC Snap, Touch Diamond 2 og Touch Pro 2.

Mobilproducenten Sony Ericsson har også annonceret, at selskabet vil sende en mobil på gaden med Windows Mobile. Det sker sidst i november, når den svensk-japanske virksomhed sender Experian 2 på markedet.

Den koreanske gigant Samsung har flere telefoner på vej med Windows Mobile 6.5 Den første kommer midt i denne måned, og de efterfølgede uger vil flere følge efter. Det drejer sig om Omnia Pro b7610, Omnia Nite b7300, Omnia 2 i8000 og Scala b7330.

Windows Mobile 6.5 vil også være til at finde på Toshiba TG01, som allerede er ude i Europa. Der mangler dog en dansk distributør af telefonen.

Se Computerworlds galleri af Windows Mobile 6.5.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis