Artikel top billede

En fiber-alliance er tæt på, men parterne mangler endnu at give hinanden det afgørende håndtryk.

Knald eller fald for fiber-alliance rettet mod TDC

De danske elselskaber står nu over for et afgørende møde, hvor de enten vender tommelfingeren op eller ned til en ny fiber-alliance.

I dag optræder de danske fiberselskaber hver for sig, når de henvender sig til kunderne i privatmarkedet. Det skyldes, at de er ejet af elselskaber, som kun leverer el i et begrænset område.

Enkelte fiberselskaber har dog indledt et mindre samarbejde på regionalt plan, men de har endnu ikke taget skridtet fuldt ud og allieret sig i én landsdækkende enhed, der for alvor kan tage kampen op mod telegiganten TDC.

Men alliancen kan være lige om hjørnet.

For nylig skrev Computerworld, at parterne i fiberbranchen forhandler om et øget samarbejde, og nu er forhandlingerne inde i den sidste afgørende fase.

Computerworld erfarer nu, at parterne inden for kort tid deltager i et sidste møde, hvor fiberbosserne enten vender tommelfingeren op eller ned i forhold til dette samarbejde.

Knaster til diskussion

Dagsordenen på mødet er ifølge Computerworlds oplysninger, hvor omfattende et kommende samarbejde skal være. Her er fiberselskaberne endnu ikke nået til enighed, fordi de har en fælles opfattelse af samarbejdets omfang.

Den ene yderlighed hedder en fusion af elselskabernes fiberforretning, mens den anden yderlighed er et indkøbsfællesskab. Hvis parterne når til enighed, bliver det formentlig et kompromis placeret et sted imellem yderpunkterne.

Samtidig skal parterne drøfte et fælles netværk. Her er en af knasterne, at fiberselskaberne har forskellige forretningsmodeller. Nogle af fiberselskaberne kører med åbne netværk, hvor fremmede udbydere kan komme ind, mens andre virksomheder kører med lukkede netværk. I de lukkede netværk har kun elselskabernes egne indholdsudbydere adgang.

Computerworld har forsøgt at få kommentarer fra flere af de involverede parter, men de ønsker ikke at kommentere oplysningerne.

Jagter stordriftsfordele

Flere iagttagere af branchen har igennem længere tid påpeget, at fiberselskaberne står for svagt i forhold til TDC, fordi de handler hver for sig. På den måde kan de ikke udnytte stordriftsfordele såsom fælles indkøb og fælles markedsføring.

Aktieanalytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Markets er en af dem, der igennem flere år har fremhævet, at elselskaberne bør slå deres fiberforretning sammen, hvis de skal kunne true TDC.

Da Computerworld for nylig skrev, at elselskaberne forhandlede om et tæt fibersamarbejde, var han heller ikke i tvivl om, hvorfor forhandlingerne fandt sted.

"De vil opnå stordriftsfordele. Der er forskel på, om du sidder som et lokalt elselskab med 5.000 kunder og skal forhandle med tv-stationer, eller om du som TDC kommer med halvanden million kunder. Der kan elselskaberne under ingen omstændigheder være med på pris," sagde han.

Enorme fordele ligger gemt i fusion

Poul Ernst Jessen fremhævede ved den lejlighed, at fiberselskaberne kunne nedbringe omkostningerne ved at fusionere indholdsleverandørerne på fiberen, ligesom det også ville give indkøbsfordele.

"Elselskaberne har i dag Profiber, Dansk Bredbånd og Smile Content, og så er der norske Altibox. I princippet kan de lukke tre af selskaberne og så bare fortsætte med det ene," forklarede Poul Ernst Jessen.

Finn Helmer, der i dag ejer det uafhængige fiberselskab ComX, fortalte ligeledes til Computerworld, at der var store synergier at hente for elselskaberne, hvis de fusionerede dele af deres fiberforretning. Han brugte ComX, der omsætter for cirka 100 millioner kroner, som eksempel.

"Hvis jeg lagde mit selskab sammen med en virksomhed, der havde en tilsvarende omsætning, så ville synergieffekten betyde en besparelse på 30 til 40 millioner kroner om året," fortalte Finn Helmer.

Fiberfolk erkender stordriftsfordele

Elselskabernes fiberfolk erkender også, at der er en lang række fordele at hente. Således fortalte flere fiberdirektører til Computerworld, at de var opmærksomme på det.

"Det er ingen tvivl om, at stordriftsfordele er den måde, man driver tele på, og derfor er vi selvfølgelig også på udkig efter de ting," sagde administrerende direktør Kim Frimer fra Energi Randers.

Energiselskaberne Energi Fyn og SEAS-NVE er to af de selskaber, som allerede har indledt et samarbejde for at nedbringe omkostningerne. Salgs- og marketingdirektør Jeanette Hartz fra SEAS-NVE nævnte et par eksempler på fordele ved en fælles forretning, da Computerworld for nylig fokuserede på et øget fibersamarbejde.

"Vi indgik en aftale med Energi Fyn om at køre på samme platform, da vi startede vores fibernet op. Det giver jo både Energi Fyn og SEAS-NVE nogle helt klare omkostningsfordele, og det gør det også i forhold til de indholdsleverandører, der skal levere til vores platform og net," fremhævede Jeanette Hartz.

Direktørerne Carsten Jensen og Per Bergstedt fra henholdsvis Bredbånd Nord og NRGi Fibernet har tidligere sagt, at det ville være naturligt at kigge på et samarbejde mellem fiberselskaberne.

De danske elselskaber har i dag omkring 150.000 kunder koblet på fibernettet, mens det er rullet forbi 640.000 husstande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere