Artikel top billede

Microsoft på trapperne med gratis sikkerhedsløsning

Den færdige udgave af Microsofts gratis sikkerhedsløsning, Security Essentials, frigives ved udgangen af denne måned. Se her, om det er noget for dig.

Efter at have betatestet Security Essentials, Microsofts gratis antivirus-løsning, i et par måneder, er den endelige version nu på trapperne.

"Den endelige version af Microsoft Security Essentials vil blive frigivet til offentligheden inden for de nærmeste uger," lyder det i en mail, som virksomheden har sendt ud til betatesterne.

Der nævnes ikke nogen konkret dato, men det er oplagt, at Security Essentials skal være køreklar, når Windows 7-styresystemet frigives 22. oktober.

Endnu ikke på dansk

I juni frigav Microsoft sikkerhedsproduktet, der indtil da havde båret kodenavnet Morro, i en betaversion, som 75.000 personer fik mulighed for at prøve kræfter med.

Det er indtil nu kun personer fra USA, Israel, Kina og Brasilien, der har haft mulighed for at downloade den gratis sikkerhedsløsning.

Morten Juul Nielsen, der er sikkerhedschef i Microsoft Danmark, oplyser, at danskere også kan downloade løsningen, når den frigives ved udgangen af denne måned. Der vil dog være tale om den engelske version.

"Vi har lagt billet ind på at komme med i den anden bølge, og den kommer så formentlig inden jul, hvor vi regner stærkt med at være lokaliseret på dansk."

Microsoft har selv beskrevet konceptet som en "strømlinet løsning, der vil tilbyde en omfattende beskyttelse imod malware, herunder virus, spyware, rootkits og trojanere."

Mest for private

Da der er tale om en simpel sikkerhedsløsning uden mulighed for kryptering, firewall (allerede inkluderet i en simpel version i Windows XP og Vista), password-beskyttelse og backup, vil den gratis antimalware-løsning primært henvende sig til private eller mindre virksomheder.

300

Security Essentials er blandt andet blevet rost for sit overskuelige interface (klik på billedet for stor størrelse).

"For så vidt det er på hjemme-pc'er eller i små virksomheder, hvor man ikke ønsker en egentlig håndtering af sin sikkerhed, så er det en ganske fornuftig - og selvfølgelig gratis - løsning," lyder det fra Morten Juul Nielsen.

"Når vi går lidt længere op i markedet i det professionelle forretningsliv, så har virksomhederne brug for at lave egentlige monitoreringer og management af deres sikkerhed," siger Morten Juul Nielsen med henvisning til, at der så er brug for andet og mere end Security Essentials.

Der er dermed tale om et potentielt alternativ til mere simple sikkerheds-løsninger fra selskaber som Symantec og McAfee, men også gratis løsninger som AVG og Avast.

Det siger anmeldelserne

Det tyske firma AV-Test har testet betaversionen og konkluderede, at produktet er "meget godt".

Britiske Techworld har også haft fingrene i Microsofts løsning, og her hæfter man blandt sig andet ved det meget overskuelige interface - uden dog at forholde sig til, hvor godt produktet klarer sig i forhold til kerneopgaven, nemlig at spotte og udrydde ondsindet software hos brugeren.

Amerikanske PCWorld skriver, at Security Essentials sådan set er effektivt nok, men dog også for langsomt til at scanne systemet.

"Hvis Microsoft kan forbedre 'detection-raten' en smule og øge scanne-hastigheden med mere end en smule, inden programmet endelige frigivelse, kan Security Essentials vise sig at være en rigtig konkurrent inden for gratis antivirus," lyder dommen.

I en større test af gratis sikkerhedsløsninger, som PCWorld har lavet sammen med AV-Test, kommer Security Essentials ind på en fjerdeplads.

De tre første pladser går til Avira, Avast og AVG.

Video: Sådan fungerer Security Essentials





Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere