Artikel top billede

Karen Nielsen, administrerende direktør for SAP i Norden og Baltikum. Foto: SAP

Årets supersværvægt: SAP rykker en vægtklasse op

Top 100: SAP Danmark runder en milliard kroner i omsætning og ryger op i it-branchens supersværvægtsklasse.

En omsætning på lidt over 1,1 milliard kroner sender SAP Danmark op i klassen af it-virksomheder i Danmark, der tæller TDC, Siemens og Telenor, som alle har en omsætning på over en milliard kroner.

Karen Nielsen, der efter blot ni måneder som salgsdirektør hos SAP satte sig i stolen som administrerende direktør for Norden og Baltikum, forklarer, at strategien med at bevæge sig ned i markedet er lykkedes.

Tidligere satsede SAP relativt ensidigt på de store kunder som Arla, A.P. Møller - Mærsk, Carlsberg og Coca-Cola, men i dag er også mindre firmaer kommet til.

"Vi har haft en stor vækststigning i det øvre segment i det, vi kalder small and medium enterprises," siger Karen Nielsen, der i alt har 520 ansatte under sig i regionen.

SAP Danmarks vækst i omsætningen lyder på 14,6 procent, mens årets resultat lander på 164 millioner kroner mod 116 millioner kroner året før. I selskabets danske kantine har man skullet finde plads til yderligere fem mand i forhold til året før, hvor der var 163 ansatte.

En anden forklaring på væksten i omsætningen er moderselskabets opkøb af Business Objects i slutningen af 2007. Her langede SAP hele 36 milliarder kroner over disken for det franske Business Intelligence-selskab.

"Det har været en succes, specielt set i lyset af den økonomiske krise, hvor firmaer har været interesseret i at se på, hvordan de kan få bedre analyseværktøjer til at se, hvor de tjener penge, og hvor de ikke tjener penge," siger hun.

Også SAP Danmarks eksisterende kunders mod på øgede investeringer i it hjalp årets resultat godt på vej.

"En del af vores eksisterende kunder har udbygget projekter og har lavet roll outs i både Danmark og udlandet," siger Karen Nielsen.

Her fremhæver hun en el-, vvs- og ventilationsgrossist, Solar, der på trods af faldende omsætning i fjerde kvartal alligevel i december samme år besluttede sig for at renovere hele firmaets it-system.

Kan det betale sig

"De havde lavet en business case på det og kunne se, at der var et behov for det. Og måske var der endnu mere end før behov for at strømline processerne," fortæller Karen Nielsen.

Netop det at opstille en business case og få belyst, om det kan betale sig at investere i it-projekter, er noget, som SAP ifølge Karen Nielsen skal have mere fokus på i fremtiden.

Hun forklarer, at det i krisetider bliver en særlig udfordring at vise kunderne, at der kan ligge uudnyttede gevinster i at investere i it-projekter.

På trods af dette nye fokus forventer Karen Nielsen dog ikke helt den samme stigning i omsætningen i 2009, fordi krisen har bidt sig mere fast.

"Vi kan mærke, at virksomheder bliver mere tilbageholdende med de store investeringer," siger hun.

Karen Nielsen har i øvrigt en del ledelseserfaring fra IBM, hvor hun i sin tid var involveret i IBM's overtagelse af Mærsk Data og har været ansvarlig for salg og leverance til A.P. Møller - Mærsk, som altså også er kunde hos SAP.

Hun var ligeledes i sin IBM-tid formand for IBM Women's Leadership Council, der arbejder med at etablere netværk for kvinder og hive rollemodeller frem i lyset. Nu sidder Karen Nielsen, der har en kandidatgrad i strategisk ledelse og markedsføring, i spidsen for SAP Danmark, der altså netop har rundet en milliard kroner i omsætning.

Læs alt om Top 100 2009 her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere