Artikel top billede

Bestyrelsesformand Svenn Dam fra Dansk Bredbånd mener, at TDC grundet sin markedsposition skal aktivere sine fiberkabler og give andre adgang til dem. Foto: Dansk Bredbånd.

Dansk Bredbånd: TDC skal aktivere fiberen

Bestyrelsesformand Svenn Dam fra Dansk Bredbånd ser gerne, at politikerne lægger pres på TDC for at aktivere teleselskabets fibernet.

Fiber-fokus: I dag løber fiber parallelt sammen med kobber ud til 200.000 danske husstande. Det har TDC sørget for. Men kunderne kan kun bruge kobberet, mens fiberen er inaktiv.

TDC venter med at aktivere fiberen, indtil markedet er mere modent, lyder det fra selskabet. Sådan burde det dog ikke være, mener bestyrelsesformand Svenn Dam fra Dansk Bredbånd, der tilbyder tjenester på fibernet, og som har to elselskaber i ejerkredsen.

Han peger på, at TDC har en dominerende markedsposition, og at selskabet derfor bør tvinges til at aktivere og åbne fiberen op for andre udbydere, ligesom det er tilfældet på kobberet i dag.

"Jeg kan ikke se, hvad forskellen er, om man har kobber eller fiber. Det interessante må i den sidste ende være, at TDC har en meget, meget høj markedsandel. Politikerne må vel være ligeglade med, om det er på fiber eller kobber," siger Svenn Dam.

Ifølge bestyrelsesformanden snyder TDC kunderne for det produkt, som de helst vil have.

"TDC har muligheden for at give kunderne det her, men kunderne skal ifølge selskabet ikke have det tilbud. Som monopolist bestemmer TDC, om kunderne skal have det tilbud," siger Svenn Dam.

Han mener derfor, at politikerne bør komme på banen for at sikre, at der kommer tilbud på TDC's fiber.

"Lad os sikre, at forbrugerne får de bedst mulige tilbud på den infrastruktur, der er i Danmark. Det kan ikke gå hurtigt nok," siger Svenn Dam.

Venstre: Tvang løser ikke noget
Hos regeringspartiet Venstre er teleordfører Torsten Schack Pedersen dog meget skeptisk over for tanken om at tvinge TDC til at aktivere og åbne fibernettet. Det kan i den sidste ende få den modsatte effekt, påpeger han.

"Jeg har svært ved at se, hvordan det kan løse noget. TDC lægger det jo ikke ud til folk igen, hvis det er forfærdeligt for selskabet, at de bliver tvunget til at aktivere det. Og det er jo ikke smart, for så får vi ikke mere fiber udbredt," siger Torsten Schack Pedersen.

I stedet vælger han at se det positive i, at TDC allerede nu graver fiber ned sammen med renoveringen af de eksisterende kobberforbindelser.

"Det er fint, at de forsøger at opgradere deres net, og så må de jo selv bestemme, hvornår de vil gøre brug af det. Alternativet er, at kunderne går over til eksempelvis en WiMax- eller UMTS-forbindelse, hvis de finder tilbuddet for dårligt. Det vil så kunne presse TDC til at aktivere fiberen, hvis selskabet stadig ønsker at være konkurrencedygtigt i området," siger Venstres teleordfører.

TDC's fibernet, der omfatter 200.000 hjem, er betydeligt mindre end den konkurrerende infrastruktur, som elselskaberne har gravet ned. De seneste tal fra Dansk Energi viser, at elselskaberne har lagt fiber forbi 640.000 husstande.

De danske elselskaber planlægger at give cirka to millioner af landets 2,5 millioner husstande muligheden for at få fiberforbindelser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere