Artikel top billede

Microsoft-chef indrømmer: Vista er mindre god

Udsendelsen af Windows 7 er lige rundt om hjørnet, og nu vælger en chef fra Microsoft at bagtale forgængeren ved at kalde Vista et "mindre godt produkt".

Computerworld News Service: "Et mindre godt produkt".

Kommentaren om Vista kommer nok ikke som nogen overraskelse for hverken analytikere og brugere, som har kritiseret styresystemet fra 2007 for at være oppustet, langsomt og besværligt, men den slags kritik er aldrig tidligere set fra en så højtstående Microsoft-medarbejder.

"Folk har det med at undervurdere betydningen af gode og dårlige produkter," sagde Charles Songhurst, som er 'general manager of corporate strategy' hos Microsoft, ved en investor-konference tidligere på ugen.

"Nogle gange er produkterne gode, og nogle gange er de dårlige. Og jeg mener, at Vista var et mindre godt produkt for Microsoft."

Til gengæld mener han, at Windows 7 er et mere end almindeligt godt produkt.

"Windows 7 er et ekstremt godt Microsoft-produkt. Det er blevet udviklet helt fantastisk, og jeg mener, at folk undervurderer effekten af gode og dårlige produkter."

Lederne hos Microsoft har tidligere begrænset deres offentlige kritik af Vista til tågede sammenligninger med det nye Windows 7. Sidste år i oktober omtalte administrerende direktør Steve Ballmer for eksempel Windows 7 som "Vista, bare meget bedre".

En måned senere anerkendte en række Microsoft-medarbejdere, og heriblandt Stephen Sinofsky, der er leder af Windows udvikling, at Vista havde en del fejl og fortalte, at de arbejdede på at sørge for, at det ikke blev gentaget i Windows 7.

Mere afslørende har det dog været at se, hvordan Microsoft-chefernes private holdninger er til Vista. Ifølge en intern Microsoft e-mail, der blev offentliggjort under en retssag i 2008, beklagede både senior executives og et bestyrelsesmedlem sig over Vista kort tid efter udgivelsen i starten af 2007 og sagde, at styresystemet manglede drivere og forkrøblede deres nye pc'er.

Anmeldelserne af Windows 7 fra både analytikere, brugere og anmeldere har langt overvejende været positive, og Computerworlds egen Preston Gralla er enig. "Hvis du er Vista-bruger vil det kun være en fordel at opgradere til Windows 7, for det er et overlegent styresystem," skrev han i sin anmeldelse af den endelige kode.

Under Webcast-konferencen, der var sponseret af Jeffries investment and banking group, afviste Charles Songhurst ideen om, at Apple og Google med deres respektive Mac OS og Chrome OS, vil kunne udgøre en trussel mod Microsofts dominans på markedet for styresystemer.

"Apple har to store, strukturelle fordele frem for os. Den første er dets vertikale integration. Som vertikal kan man øge kvaliteten af oplevelsen på en måde, man ikke kan som horisontal spiller," anerkendte han.

Bagsiden af den strategi er, at den begrænsede Apples mulighed for at bevæge sig ind på det marked for virksomheds-styresystemer, som Microsoft dominerer endog endnu mere end hjemmefronten.

"Det er særligt ødelæggende for enterprise-strategien, når man ikke kan tilbyde et vist niveau i forhold til muligheden for at tilpasse og udvide," sagde Charles Songhurst.

"Det er svært at forestille sig, hvordan Apple i løbet af det næste årti skal komme til at virke overbevisende for it-chefen. Og hvis man ikke kan overbevise it-chefen, så kan man ikke klare sig i virksomhederne," tilføjede han.

Apple har dog gjort sit for at gøre det nye operativsystem, og dermed sine computere, mere attraktive for it-chefen. I slutningen af sidste måned lancerede Apple Mac OS 10.6, bedre kendt som Snow Leopard, som blandt andet har indbygget support for Microsoft Exchange Server 2007.

I forhold til Google Chrome var Charles Songhurst også optimist, og han er sikker på, at Microsoft vil være i stand til også at bekæmpe denne konkurrence.

"Eftersom Chrome OS jo ikke eksisterer endnu, er det svært at sige så meget om det. Hvis det viser sig at være verdens bedste styresystem, der kan gøre ting, ingen har tænkt på før, så vil det selvfølgelig være et problem for Microsoft. Men hvis det i stedet minder om Microsofts styresystemer men til en lavere pris eller måske baseret på søgninger, så er truslen ikke så stor," fastslog han.

"Windows 7 er med sine kvaliteter det bedste forsvar vi har på det punkt," sagde han.

Svært at tilføje mere innovation

Flere analytikere er enige. I et interview, der blev lavet kort tid efter Googles afsløring af Chrome-projektet sidste år i juli, sagde Michael Cherry, som er analytiker hos Directions on Microsoft, at han var sikker på, at Google i det lange løb vil komme til at stå over for en del af de samme udfordringer som Microsoft.

"Vi er ikke kommet så langt med Windows, fordi Microsoft besluttede sig for at bygge et langsomt, massivt styresystem. De blev ved med at tilføje funktioner," sagde Michael Cherry dengang.

"Det, der vil ske, er, at Google vil komme til at stå over for applikations-udviklere, der siger, 'nu skal I høre, hvad vi godt kunne tænke os', og når Google indser, at styresystemet ikke understøtter det, vil de stille en API til rådighed eller tilføje nye funktioner. Og så, tadaah, er det allerede blevet lidt større," tilføjede han.

Google har ikke afsløret mange detaljer om Chrome, men det er dog blevet sagt, at man forventer udgivelse i anden halvdel af 2010.

Microsoft-chefen Charles Songhurst var, ikke overraskende, positiv, da han talte om Windows' og Microsofts fremtid.

"Det, man hører for øjeblikket, er en masse kommentarer om, hvordan OS-industrien er blevet mere kommerciel, og hvordan det er svært at tilføje mere innovation. Jeg tror, at det man vil finde, er en fornyet tro på innovation og en fornyet tro på Windows-mærket," sagde han under spørgsmålsrunden på konferencen tidlgiere på ugen.

"Når Windows har det godt, så er det fordi, Microsoft er i god form," sagde Charles Songhurst.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere