Artikel top billede

Janus Friis og Niklas Zennström sagsøger Skype

Skype-stifterne Janus Friis og Niklas Zennström er så sure på de nuværende ejere af Skype, at de nu trækker dem i retten.

Computerworld News Service: Selskabet Joltid, der ejes af Skype-stifterne, Janus Friis og Niklas Zennström, trækker Skype i retten i USA.

Det sker med beskyldninger om, at Skype, eBay, Silver Lake Partners og andre har krænket Joltids copyright-rettigheder.

Striden mellem parterne handler om en aftale, som eBay indgik, da selskabet købte Skype i 2005. Købet af Skype - der gjorde Janus Friis og Niklas Zennströmm til mangemilliardærer - inkluderede nemlig ikke den peer-to-peer teknologi, som Skype bygger på.

Den ejes af Joltid og blev solgt i licensform til Skype.

Konflikten brød ud i lys lue, da Joltid tidligere på året annullerede licens-aftalen mellem de to selskaber. Siden har Joltid og Skype været i kødet på hinanden. De er stærkt uenige om, hvorvidt ophævelsen af aftalen overhovedet er mulig, og der er gang i flere retssager i Storbritannien.

"Joltid ophævede licens-aftalen med Skype som følge af aftalebrud fra Skypes side. Skype har krænket Joltids copyright," lyder det i en meddelelse fra Joltid.

"Joltid vil med næb og kløer håndhæve sine copyright-rettigheder og andre intellektuelle rettigheder i alle de teknologier, som selskabet har opfundet," hedder det.

Skype-køberen eBay har tidligere meddelt, at selskabet er i fuld gang med at udvikle en alternativ teknologi, som selskabet selv har ejerskab til. Der er dog ingen garantier for, at arbejdet bliver succesfuldt.

"Det er ikke givet, at software-udviklingen bliver succesfuld. Den kan føre til tab af funktionalitet og vil under alle omstændigheder være dyr. Skype vil blive hårdt ramt, og den fortsatte drift af Skypes forretning vil ikke være sandsynlig, hvis Skype mister retten til at anvende Joltid-softwaren uden at der er alternativer til stede," har selskabet tidligere meddelt.

Selskabet solgte tidligere på måneden 65 procent af Skype til en gruppe investorer med Silver Lake Partners som den største.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere