Artikel top billede

Den globale internettrafik er upåvirket af finanskrisen

På trods af et års krise vokser behovet for internetforbindelser fortsat eksplosivt. Netværkskapaciteten er vokset med over 60 procent siden 2007, og i år er der tilføjet 9,4 terabit per sekund.

Computerworld News Service: End ikke den største økonomiske nedgangsperiode siden den store depression har kunnet sætte farten ned på den fortsatte eksplosion af trafik over de internationale internet-forbindelser, og tjenesteleverandørerne udbygger stadig for at imødekomme de øgede behov.

Verdensøkonomien gled ud i en krise for et år siden på grund af begivenheder som investeringsbanken Lehman Brothers' konkursbegæring. Men mængden af internettrafik mellem landene er fra midten af 2008 og til midten af 2009 faktisk vokset hurtigere end i det foregående år, viser tal fra analysefirmaet Telegeography.

Den internationale trafik er mere end fordoblet i det forløbne år i fremkommende markeder som Østeuropa, Sydasien og Mellemøsten, men mere modne markeder oplever også hastig vækst, fortæller analysefirmaet. Trafikken på de internationale forbindelser til USA og Canada voksede med 59 procent.

På trods af de hårde tider har teleselskaberne ikke holdt sig tilbage med at udbygge deres netværk til at kunne håndtere den stigende trafik.

Indiens Tata Communications offentliggjorde i sidste måned planer om at forøge kapaciteten af selskabets 6.700 kilometer undersøiske TGN-Intra-Asia-kabelsystem, som blev sat i drift blot sidste år. TGN-Intra-Asia er designet delvist til at lette flaskehalsproblemerne mellem Japan og Singapore og har på nuværende tidspunkt en kapacitet på 650 gigabit per sekund.

Kabelsystemet skulle oprindeligt første have været udvidet til næste år, men behovet er vokset blandt andet fordi, det går igennem et område med seismisk aktivitet i nærheden af Taiwan, hvor andre kabler er blevet skadede på grund af jordskælv.

Tjenesteleverandørerne har udbygget deres internationale netværkskapacitet med over 60 procent siden 2007 og har alene i år sammenlagt tilføjet 9,4 terabit per sekund af ny international netværkskapacitet.

For kun to år siden nåede de samlede internationale internetforbindelser ifølge Telegeography kun op på 8,7 terabit per sekund. Den gennemsnitlige udnyttelse af netværkene er på trods af denne udvidelse steget i visse områder, og er i Asien steget fra 56 til 62 procent.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer