Artikel top billede

Prisen for kriseramte Nortel stiger til det dobbelte

En heftig budkrig har hamret prisen for Nortels netværks-forretning i vejret. Nu er den solgt.

Den kriseramte canadiske producent af netværks-udstyr, Nortel, har efter forhandlinger sommeren over fået banket prisen for sin forretningsdivison i vejret.

Køberen er Avaya, der har indvilget i at lægge 915 millioner dollar (4,6 milliarder kroner) i hårde kontanter på bordet for erhvervs-divisionen, der sælger netværks-udstyr til virksomheder.

Det er væsentlig mere end det beløb, som Avaya oprindeligt bød i sommer, da de to selskaber gav hinanden håndslag.

Skal godkendes af konkurrence-myndighederne

Aftalen skal godkendes af konkurrence-myndighederne, inden fusionen kan gennemføres.

Med købet forpligter Avaya sig til at lægge 77 millioner kroner til side til fratrædelsesgodtgørelser til de medarbejdere, der i kraft af blandt andet dobbeltfunktioner skal fyres som følge af fusionen.

Prisen banket op af budkrig

Den markante prisstigning skyldes, at en anden potentiel køber meldte sig på banen. Det fik en budkrig til at bryde ud, som Avaya altså vandt efter intens kamp i slutfasen weekenden over.

Nortel vil ikke fortælle, hvem den anden byder er, men Siemens Enterprise Communications har ifølge Financial Times tidligere meldt sig som interesseret.

USA's største tele-selskab, Verizon, har truet med at klage over fusionen mellem Avaya og Nortel på grund af 'sikkkerheds-hensyn..'

Nortel søgte i januar ly under den såkaldte chapter 11-paragraf, der på mange måder svarer til dansk betalingsstandsning, hvor selskabet får ro til at forsøge sig med en rekonstruktion.

Nortel har siden januar arbejdet med en række forskellige rednings-scenarier, der har talt både muligheden for et komplet frasalg samt auktion over stumperne, ligesom forskellige købere har været på banen.

Aftalen mellem Avaya og Nortel kommer i kølvandet på en lignende aftale med Nokia Siemens Networks, der gerne vil købe Nortels trådløse aktiver inden for CDMA- og LTE-teknologierne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere