Artikel top billede

Linus Thorvalds fortæller selv om sidste øjebliks-tilbageslag og -problemer, der er blevet rettet.

Nu er den næste version af Linux-kernen udkommet

Linux-kernen er nu udkommet i version 2.6.31 med en stor mængde ændringer inden for hukommelsesstyring, ydelse, filsystem og enhedsdrivere.

Computerworld News Service: Efter ni såkaldte release candidates er den endelige version af Linux-kernen nu udkommet, efter at "et par sidste øjebliks-tilbageslag og -problemer" er blevet rettet, skriver projektets stifter, Linus Torvalds, på Linux-kerne-projektets mailingliste.

Linux Kernel 2.6.30 udkom i juni i år, og siden da har udviklerne lavet hundredvis af ændringer i softwaren.

En af de mest besværlige ændringer har ifølge Linus Torvalds været den ny, opryddede backend for fsnotify (kernens filssystems notifikationssystem).

"Men dens børnesygdomme skulle gerne være overstået nu," skriver han.

"Der har også været udført meget arbejde på KMS (kernel mode-setting). Både masser af opdateringer på Intel-siden (understøttelse af displayport, den næste generation af IGD, og så videre) og selvfølgelig den helt ny (og stadig eksperimentelle) Radeon KMS-kode."

Det ny arbejde med KMS skal gøre Linux-desktoppen hurtigere i situationer med høj hukommelsesbrug.

Version 2.6.31 inkluderer også en "god del" nye fejlfindings- og ydelsesmålingsfunktioner til opdagelse af hukommelseslæk (kmemleak), kontrol af hukommelsesbrug (kmemcheck) og ydelsesmåling (perf_counter).

"Disse nye fejlfindingsfunktioner kan sandsynligvis ikke bruges under nogen stor belastning men er gode til at finde fejl i kernen med en kæmpe ydelsesomkostning," skriver Torvalds. "Ydelsesmålingsfunktionerne er fine alternativer til ting som oprofile og gør det nemt at foretage en temmelig stærk profilering af hardware-hændelser."

Flere opdateringer af enhedsdrivere er for nyligt blevet et i stigende grad forekommende tema for udgivelserne af Linux-kernen: "Og hvad mere? Masser og masser af arbejde med drivere," skriver Linus Torvalds.

Ændringer i arkitektur-koden

Statistikken taler for sig selv. Over 70 procent af den samlede opgradering fra 2.6.30 til 2.6.31 ligger under "driver"-mappen, og der er yderligere seks procent under mapperne "firmware" og "sound."

"Det er ikke helt usædvanligt, men det ser dog ud til at være en stigende tendens. Min tommelfingerregel plejede at være 50 procent drivere og 50 procent alt andet, men den gælder tydeligvis ikke længere," skriver Thorvalds videre.

Faktisk oplyser Linus Torvalds, at forholdet ikke har været 50/50 i et godt stykke tid, men at driverne har fyldt mere end 60 procent siden version 2.6.27:
"Jeg tror, at det er alt det med 'staging', der har forskubbet forholdet med adskillige procentpoint."

Udover nye drivere er der ændringer i arkitektur-koden - her fører ARM med virksomhedens "sindssyge antal" platforme, men mips, powerpc, sh og x86 er også godt oppe på listen. Resten er opdateringer af filsystemer, oplyser Torvalds.

Se for eksempel siden om version 2.6.31 på Kernelnewbies.org for en oversigt over ændringer siden version 2.6.30.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere