Artikel top billede

Ivor Canavan, der er topchef hos CSC i Danmark, kan glæde sig over øget salg, men bundlinjen er stadig rød. Foto: Torben Klint. (Foto: Torben Klint)

CSC Danmarks bundlinje er igen rød

It-firmaet CSC kører stadig med underskud i Danmark, men der er markant fremgang af spore, når alt er gjort op.

15 millioner kroner farvet med rødt.

Sådan ser resultatet efter skat ud hos CSC Danmark. Det er dog noget bedre end sidste år, da selskabet stod med et underskud på 126 millioner kroner.

Årsregnskabet for 2008/2009 afslører, at der er en pæn vækst i virksomhedens omsætning. Det er specielt det, der er med til at nedbringe underskuddet efter skat.

Ifølge selskabet er det hovedsageligt flere opgaver fra storkunder som TDC og Berlingske Media, der presser omsætningen op med cirka 200 millioner kroner i forhold til forrige år. Dertil har også offentlige opgaver hos Skat, Rigspolitiet og CPR-kontoret trukket salget op.

"Til trods for den finansielle krise har virksomheden udbygget forretningen ved at fokusere på service- og leverancekvalitet samt optimering af forretningsprocesser for vores kunder," lyder det fra Ivor Canavan, der er administrerende direktør hos CSC Danmark, i en pressemeddelelse.

Datacenter mere effektivt

Omsætningen steg i 2008/09 til 3,85 milliarder kroner mod 3,64 året før, og det medførte, at resultatet af driften før afskrivninger og særlige poster (EBITDA) endte på 425 millioner kroner mod 137,6 millioner året før. En markant fremgang, men altså stadig røde tal efter skat.

Ivor Canavan har tidligere givet udtryk for, at der er meget intens konkurrence i Danmark mellem CSC, KMD og IBM.

"Vi ser nogle af de store gå sammen. Og jeg kan godt tænke lidt over, om Danmark kan bære at have tre store datacenterleverandører. I dag er der CSC, IBM og KMD," fortalte Ivor Canavan i oktober sidste år.

Det er netop en effektivisering af CSC's datacenter i København, der har bidraget positivt til driften, skriver CSC i pressemeddelelsen.

Har været i problemer

CSC's resultat i dag er trods underskuddet betydeligt bedre end sidste år, da resultatet efter skat endte på minus 126 millioner kroner i 2007/08-regnskabet.

Det hang især sammen med en række problemer, som virksomheden stødte ind i tilbage i 2007.

Dengang var virksomheden skyld i, at to store it-projekter bestilt af staten blev forsinket. Det drejede sig om digitalisering af tinglysning samt Skats systemer. Sidstnævnte problem medførte blandt andet, at IBM fik yderligere problemer med leverancen af systemer til Skat.

CSC Danmark har i dag 3184 ansatte mod 2596 et år tidligere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere