Artikel top billede

Larry Ellison, der er CEO hos Oracle, kan glæde sig over, at 15 millioner mandetimers test nu er overstået.

Oracle klar med 11g R2 - hvad kan den egentlig?

Databasen forbedres, når det gælder cluster-teknologi, storage-styring og komprimering. Læs om de nye ting i databasen.

Computerworld News Service: Oracle har lanceret 11g Release 2 af virksomhedens database, cirka to år efter den første version kom på markedet.

Den ny udgivelse er resultatet af over 1.500 udvikleres arbejde og 15 millioner mandetimers test, lyder det fra Mark Townsend, som er vice president for database product management i Oracle.

En af de større ting at fremhæve er Oracles valgfri teknologi Real Application Clusters (RAC), som gør det muligt at fordele database-arbejdsbyrder over en mænge hardware.

Dette øger pålideligheden, da andre servere således blot træder til, hvis en skulle fejle, og systemet kan skaleres ved at tilføje flere servere.

Kræfterne kan flyttes rundt

Kunderne kan bruge 11g R2 til lettere at dedikere specifikke grupper af server-nodes til forskellige applikations-arbejdsbyrder, som eksempelvis en "front office" ressource-pulje, der understøtter CRM-implementeringer og websites, lyder det i et whitepaper fra Oracle.

Når en bestemt pulje har behov for flere hestekræfter, kan den trække fra ubenyttede nodes, eller nodes kan trækkes ud af puljer med lavere behov eller prioritet.

Den ny udgivelse har også den ny funktion Oracle RAC One Node, som sigter efter mindre missionskritiske applikationer, forklarer whitepaperet.

Databasens Automated Storage Management-funktion får også en opgradering i 11g R2.

Egenskaber til "intelligent placering af data" placerer sjældent brugt data på harddiskenes indre ringe, mens information, der bruges oftere, placeres på de ydre ringe, hvilket ifølge Oracle vil øge ydelsen.

Af andre forbedringer kan nævnes avancerede egenskaber til data-opdeling, der resulterer i lettere styring af store sæt af data. Brugerne kan nu foretage online-applikationsopgraderinger.

Mange af de nye aspekter ved 11g R2 er inkluderet i Enterprise Edition, som står i godt 248.500 kroner (47.500 USD) per processor-licens. RAC One Node er, ligesom selve RAC, valgfri. Priserne for dem er endnu ikke blevet fastsat, siger Townsend.

Linux eller Microsoft? Eller begge dele?

Alt i alt forventer Oracle, at de nye funktioner vil føre til udbredt adoption af 11g, siger han.

Mange it-afdelinger, der bruger Oracle, kører stadig på ældre versioner som eksempelvis 10g.

Det er ifølge Townsend "sort magi" at følge adoptionen, men Oracle vurderer, at mellem 10 og 20 procent af virksomhedens database-kunder bruger 11g Release 1.

I første omgang vil 11g R2 understøtte Linux, oplyser Townsend.

I løbet af året vil der efter alt at komme understøttelse af "alle større Unix-platforme," hvilket må inkludere styresystemet Solaris, som Oracle køber sammen med det forestående opkøb af Sun Microsystems.

Senere vil der komme understøttelse af Windows, oplyser han. Han giver dog ingen tidsplan for Windows-understøttelsen.

Brugere og brancheanalytikere forventer, at opdateringen vil blive varmt modtaget.

"Med hver større udgivelse fra Oracle er det den anden, der er vigtigst," siger Paul Vallée, som er bestyrelsesformand, direktør og stifter af Pythian Group, der outsourcer database-administration.

"Det er lige meget, hvor langt tilbage man går. Det er i den anden version, at softwaren for alvor træder i karakter."

Det nikker en anden bruger genkendende til.

"Jeg følte, at Oracle 11g R1 var et rimeligt solidt projekt," skriver Ian Abrahamson, som er formand for Independent Oracle Users Group via e-mail. "Men folk vil nu have større tillid til denne udgivelse, da den har haft mere tid til at modnes og blive stabil."

Mange pletskud

Samtidig er de nye funktioner "alle sammen pletskud, i forhold til hvad kunderne har brug for," siger analytiker hos Forrester Research, James Kobielus.

"Rigtig mange Oracle-kunder er allerede migreret til 11g eller er på 10g og gør kraftig brug af RAC. Hver eneste af funktionerne vil utvivlsomt blive ivrigt modtaget af de store kernekunder med de mest krævende applikationer. Jeg vil mene, at ikke en eneste af de nye funktioner er unødvendige."

Tiden vil vise, om Oracles forestående opkøb af Sun Microsystems vil ændre virksomhedens overordnede database-strategi, da aftalen inkluderer den populære open source-MySQL-database.

Sun-handlen kan også vise sig at påvirke Oracles datawarehouse-produktlinje, Exadata, som blev lanceret under stor ståhej ved sidste års OpenWorld-konference. Denne produktlinje benytter ProLiant-servere fra Hewlett-Packard og software fra Oracle.

Det er ikke utænkeligt, at Oracle vil bryde med HP og give Exadata en overhaling med Sun-servere, mener Vallée.

"Oracle vil være i stand til at genskabe roadmappet for Exadata på sin egen hardware," påpeger han.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere