Artikel top billede

Heftigt Tetra-slagsmål tager en ny drejning

Handlede staten ulovligt, da man med udbuddet af Tetra-nettet med ét fjernede kundegrundlaget for den sønderjyske tele-rigmand Hans Damm?

Selv om den sønderjyske telemillionær Hans Damm tidligere på sommeren led et alvorligt knæk, da en dom fra Østre Landsret gik ham imod, er Tetra-slaget langt fra slut.

Oprindeligt havde Klagenævnet for Udbud afgjort, at det var ulovligt, da staten med Tetra-udbudet (også kaldet SINE) med ét fjernede Hans Damms forretningsgrundlag ved at kåre Motorola som vinder.

Derefter gik Østre Landsret imidlertid tidligere på sommeren ind og annullerede dette, fordi der var begået en fejl af Klagenævnet for Udbud i behandlingen af Hans Damms klage.

Ser nærmere på sagen endnu en gang

Men nu har Klagenævnet for Udbud netop besluttet at se nærmere på Hans Damms klage endnu engang, meddeler Damm-koncernens advokat Niels Christian Ellegaard fra advokatfirmaet Plesner.

"Jeg forventer, at Klagenævnet for Udbud stadsfæster sin tidligere afgørelse, så vi en gang for alle får slået fast, at Finansministeriet ikke var berettiget til at bruge udbudsformen 'konkurrencepræget dialog' i forbindelse med SINE-udbuddet," lyder det fra Niels Chr. Ellegaard i en mail til Computerworld.

Beredskabet skal kommunikere

Tetra står for TErrestrial Trunked RAdio, og teknologien er ligesom GSM en standard for digital radiokommunikation.

Formålet med Tetra er at give de danske beredskabsmyndigheder én fælles, effektiv kommunikationsplatform.

Hidtil har man anvendt en række forskellige systemer, hvilket kan give problemer i tilfælde af en katastrofe som den i Seest for nogle år siden, eller i uroligheder som dem, der har fundet sted i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro i København.

Tetra-systemet har dog også tidligere været udsat for kritik.

I 2007 sendte Københavns Brandvæsen en række helt nye Tetra-radioer retur til leverandøren, fordi de ikke virkede efter hensigten. Også Gentofte Kommune har tidligere haft problemer med en Tetra-løsning.

Milliarder af kroner på spil

I 2007 blev Dansk Beredskabskommunikation, der er ejet af Motorola og Zenitel, tildelt opgaven med at levere de nye, landsdækkende Tetra-system. Ordren havde en værdi på hele 1,6 milliarder kroner.

Senere blev det besluttet, at Dansk Beredskabskommunikation også skulle levere de radioer og terminaler, der skal bruges i Tetra-systemet, og endelig blev det i 2008 besluttet, at det er Terma, der skal stå for at levere den nødvendige software til kontrolrummene.

Den kontrakt havde en værdi af 300 millioner kroner, så udbuddet i alt løber op i 2,7 milliarder danske kroner.

Tetra-licens blev værdiløs

Stridighederne mellem Hans Damm og staten begyndte, da en ny lov i 2007 betød, at alle beredskabsmyndigheder i staten, kommunerne og regionerne fremover skulle tvinges til at benytte det landsdækkende radionet, som senere skulle vise sig at få Motorola som leverandør.

Efter at ordren var gået til Motorola, måtte Hans Damm lukke sit firma, TetraStar, for nu var alle kunderne pludselig tvunget til at anvende Motorolas net - selvom også Hans Damm havde en licens til at udbyde Tetra-kommunikation.

"Det er da lidt vemodigt at have brugt så mange kræfter i så mange år på det. Men det skulle jo være sådan. Det har været et dyrt eksperiment. Jeg har ikke det nøjagtige tal, men det løber nok op i en 60 til 70 millioner kroner," udtalte Hans Damm dengang til Computerworld.

Derfor anlagde Damm-koncernen en erstatningssag mod staten. Den skal i 2010 behandles i Landsretten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere