Artikel top billede

England vil forhindre fildelere i at bruge internettet

Den britiske regering vil tvinge internet-udbydere til at afbryde forbindelsen hos kunder, der er dømt for ulovlig download.

Computerworld News Service: Et nyt forslag fremsat af den britiske regering, der skal tvinge internet-udbydere til at afbryde forbindelsen til folk, der er blevet dømt for ulovlig download af musik og film, har fremkaldt brede protester.

Kritikerne kalder forslaget for et skridt i den forkerte retning og siger, at det vil være i modstrid både med landets love og med lovene i den europæiske union.

Torsdag fortalte det britiske ministerium 'Department for Business Innovation and Skills', at det vil fremsætte forslaget, der kan tvinge udbydere til at lukke kontoen for abonnenter, der dømmes for ulovligt at downloade musik og film over internettet.

Forslaget udbygger ministeriets anbefalinger, som stammer tilbage fra juni i år. Dengang lød det, at internet-udbyderne gradvist skulle stramme grebet om lovbryderne, som ville blive identificeret af rettigheds-indehaverne.

Under det 'gradvise' program, som i øvrigt minder om et tidligere forslag fra organisationen 'the Recording Industry Association of America', ville udbyderne skulle advare lovbryderne om den ulovlige aktivitet, hvorefter de gradvist skulle sløve internetforbindelsen, hvis ikke folk ophørte med de ulovlige download.

Det nye forslag tilføjer den ekstra straf, at udbyderne nu ultimativt vil skulle slukke for internettet for de mennesker, som ikke hører efter.

Forslaget, som stadig mangler at blive godkendt i det britiske parlament, er blevet fremlagt i forlængelse af debatten om de tidligere anbefalinger, og man har hørt på rettigheds-indehavere, når de har sagt, at den gradvise fremgangsmåde ikke vil virke efter hensigten, fortæller ministeriet i en erklæring.

"Nogle af de interesserede parter har argumenteret for, at ingen af de foreslåede metoder er kraftfulde nok til at kunne få en målbar effekt på antallet af ulovlige handlinger," står der i erklæringen.

Sidste udvej

Ministeriet anerkender desuden, at de foreslåede metoder er meget alvorlige og understreger, at det er vigtigt, at de kun tages i brug som en "sidste udvej".

Alligevel har forslaget givet anledning til en del bekymring blandt tilhængerne af 'open access'. Organisationen 'The Open Rights Group', som er en borgerretsgruppe baseret i London, siger, at forslaget er alt for hårdhændet og at det desuden går imod regeringens egen officielle linje i forhold til internetadgang.

"Resultatet vil være, at der kommer protester, udfordringer og offentlig debat i forbindelse med det kommende valg," skriver gruppen på sin hjemmeside.

Lobbyisternes arbejde?

Den britiske forening for internetudbydere (ISPA) har udtrykt bekymring over forslaget. I en meddelelse erklærer handelsgruppen, som repræsenterer landets største internetudbydere, at den er "skuffet" over udviklingen, og at den planlægger at protestere over for regeringen.

"Udbydere og forbrugergrupper mener, at det at afbryde folks internetforbindelser, ikke står mål med forbrydelsen," et synspunkt, der også finder støtte hos andre i det europæiske parlament, siger gruppen.

TalkTalk, som er en af de største, britiske bredbåndsudbydere, har forfattet en udtalelse til avisen the Guardian, hvor firmaet advarer mod forslaget, som, det mener, vil "krænke basale menneskerettigheder".

Avisen citerer en talsperson fra TalkTalk for at sige, at regeringen har "bøjet sig for presset fra stærke lobbyister i mediebranchen."

Et tilsvarende forslag i Frankrig er blevet mødt med den samme kritik, og er stadig ikke i dag - to år efter forslaget blev fremlagt første gang - blevet implementeret i lovgivningen.

Mange mener, at det er højst usandsynligt, at en tilsvarende lovgivning vil blive indført i USA. Borgerretsgrupper holder dog skarpt øje med organisationen 'the Recording Industry Association of America' (RIAA), der tidligere har forsøgt at overbevise lovgiverne om nødvendigheden af som minimum at indføre et 'gradvist' program (tilsvarende det britiske) for at imødekomme problemerne med copyright-lovbrydere.

Gradvist flere sanktioner

I december erklærede RIAA, at organisationen har tænkt sig at stoppe sin strategi med masse-søgsmål mod musik-pirater. I stedet vil gruppen fokusere på at overtale internetudbyderne til frivilligt at indføre det gradvise program, så de kroniske lovbrydere kan stoppes.

Planen er, at RIAA vil informere udbyderne, når en af deres kunder opdages i ulovligheder. Afhængigt af hvilke aftaler, der foreligger mellem RIAA og udbyderen, vil der enten ske det, at sidstnævnte videresender en advarsel fra førstnævnte til kunderne, eller at kunderne vil blive bedt om at 'cease and desist' - altså ophøre med de ulovlige aktiviteter, hvis ikke de vil risikere en retssag.

Programmet indeholder en plan for, hvordan man gradvist skal øge sanktionerne mod kunder, der ikke vil stoppe med de ulovlige download, men det står endnu ikke klart, hvordan disse kommer til at se ud, eller hvor mange internet-udbydere, der har indgået den frivillige aftale med RIAA.

Organisationen fortalte i december, at den samarbejder både med New Yorks statsadvokat, Andrew Cuomo, og med flere ledende men ikke navngivne internetudbydere om planen.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere