Artikel top billede

Open Source-formand afviser Microsoft-kritik

Formanden for Open Source Leverandørerne i OSL afviser Microsofts kritik af foreningens ODF-test.

Microsoft skyder ved siden af og er kun ude på at skabe usikkerhed om ODF, lyder det fra formand for Open Source Leverandørerne, Morten Kjærsgaard,

Morten Kjærsgaard offentliggjorde torsdag en test, som viser, at der er fuld interoperabilitet mellem fem kontorpakker, der bygger på ODF. En konklusion som står i kontrast til en ny analyse fra Konkurrencestyrelsen, der blev offentliggjort for to uger siden.

Efterfølgende har Microsoft kritiseret testen for at være meningsløs, da Microsoft mener, at alle de testede kontorpakker bygger på samme fundament - nemlig Open Office.

Den kritik afviser Morten Kjærsgaard.

"Vi har lavet en test af de kontorpakker, som Konkurrencestyrelsen behandler i sin analyse," siger Morten Kjærsgaard, der mener, at Microsofts kritik skyder ved siden af selv om kontorpakkerne i testen har træk til fælles.

"De er i familie med hinanden, men der har været knopskydning i forskellig retning, og til trods for det har de sørget for 100 procent interoperabilitet," siger Morten Kjærsgaard og forklarer, at kontorpakkerne er valgt ud fra, hvilke kontorpakker, der bruges i Danmark.

"Vi har taget dem, der kører på Windows og Mac, og de afspejler 99,9 procent af kontorpakkerne. Vi har ikke taget K Office eller en eller anden kontorpakke, som man bruger i Kina med," lyder det fra Morten Kjærsgaard.

Han fastholder samtidig kritikken af Konkurrencestyrelsen.

"Jeg synes, at Konkurrencestyrelsen og IT- og Telestyrelsen har et problem med Devoteam.
I vores høringssvar har vi gjort opmærksom på, at der er tale om påstande fra Devoteam," siger han og tilføjer, at den nye test tilbageviser de påstande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere