Send fakturaen fra mobilen
Håndværkere og andre små virksomheder kan med nyt, gratis mobilsystem sende fakturaer til deres kunder fra telefonen. Systemet holder også hånd i hanke med dårlige betalere. (Erhvervsbladet)
Kærester kontrollerer hinandens sms eller e-mail
Hver fjerde mellem 18 og 35 år har tjekket partnerens sms, e-mail eller post i smug. Det kan synes uskyldigt, men er strafbart. "Hvis man med forsæte har skaffet sig adgang et brev, en e-mail eller en sms, der ikke er adresseret til en selv, kan man straffes med bøde eller fængsle op til seks måneder," siger juridisk rådgiver cand. jur. Erik Frodelund. (Morgenavisen Jyllands-Posten)
Der er penge i CDM-projekter
Det er big business at investere i CO2-besparende CDM-projekter (Clean Development Mechanism) i udviklingslande, og det er et dansk udviklet system, der holder styr på de mange projekter. "Vi bliver dagligt kimet ned af både internationale banker og små projektmagere i u-landene. Mit system bliver downloadet 10.000 gange hver måned," siger seniorforsker og tidligere medlem af FN's klimapanel Jørgen Fenham fra FN's miljøprogram UNEP, der har kontor på Risø DTU. Fenham har udviklet et Excel-ark, som i detaljer beskriver de godt 5.000 CDM-projekter i FN's program for grøn udvikling.
Bølge af mobillån er på vej til Danmark
Svenske udbydere af omstridt sms-lån satser stort på det danske marked. Forbrugerrådet sender ny appel til regeringen. Læg loft over de dyre lån, inden de bliver en landeplage. (Politiken)
Dagens aviser:
Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.