Artikel top billede

Giver Windows 7 kortere batterilevetid end XP?

Vil man forøge eller forkorte batterilevetiden, hvis man skifter sin netbooks styresystem ud fra Windows XP til Windows 7?

Computerworld News Service: Windows 7's RC (release candidate) nedsætter batterilevetiden med næsten en tredjedel for visse netbooks, der i dag sælges med Windows XP, lyder det ifølge adskillige anmeldelser fra både anmeldere og brugere.

Laptop Magazine skriver, at en netbook fra Toshiba fornylig mistede 2,5 timer af sin batterilevetid, når den kørte Windows 7 i stedet for XP.

Det svarer til omkring 30 procent (6 timer og 53 minutter under Windows 7 mod 9 timer og 24 minutter under XP).

2,5 timer kortere

Testtebsitet Tom's Hardware konkluderede i sidste måned, at netbook'en Acer Aspire One med Windows 7 RC holdte 2,5 timer kortere, end når den kørte Windows XP SP3 (5 timer og 54 minutter mod 8 timer og 28 minutter, når begge var indstillet til lavt strømforbrug).

Der er også fremkommet lignende klager på netbook-brugerfora som eksempelvis eeeuser.com for Asus Eee-brugere, AspireOneUser.com for brugere af netbooks fra Acer og MSIWind.net for MSI-brugere.

Disse klager kommer efter sure opstød om, at Windows 7 fremskynder et vampyragtigt dræn af batterilevetiden, når styresystemet køres på MacBooks enten i virtualisering eller via Apples Boot Camp.

Sagen er stadig ikke afgjort

Anmeldelserne er dog ikke enstemmige. I en anmeldelse fra juli, der sammenligner Windows 7 RC med Windows XP på Asus' netbook Eee PC 1005HA, konkluderer Legit Reviews, at XP har en fordel mellem to og otte procent over Windows 7. Og Laptop Magazine bemærker også, at XP kun har en fordel på seks procent over Windows 7 på en MSI U123-netbook.

Men de negative anmeldelser er talrige nok til, at de pletter Windows 7's image om at være en slankere og mere effektivt version af Vista, og kan kaste nogen tvivl om, hvorvidt det nye styresystem egner sig til netbooks eller i det mindste til de nuværende modeller.

Lang batterilevetid er et af hoved-salgsargumenterne ved netbooks på grund af deres store mobilitet. Mange leverandører finjusterer deres netbooks for at sikre, at de kan køre en hel arbejdsdag eller mere på en enkelt opladning.

Microsoft har tidligere lovet, at Windows 7 vil forbedre bærbares batterilevetid med omkring 11 procent i forhold til Vista.

Denne forbedring skulle komme fra en bedre udnyttelse af grafikprocessoren under opgaver som afspilning af dvd samt forbedringer i kernen, så CPU'en hurtigere kan skifte til "idle," når den ikke bruges og generelt køre mere effektivt, forklarer Microsoft (se en video fra Microsofts åbningstale på WinHEC-konferencen sidste september).

Sådan optimerer du

En talskvinde fra Microsoft afviser at kommentere på de nye kritiske anmeldelser, men henviser til et whitepaper, der sidst blev opdateret 23. juni i år.

Det beskriver, hvordan man optimerer hardware og komponenter til bedre batterilevetid under Windows 7.

Der er dog også udbredt enighed om, at batterilevetiden under Windows Vista var dårligere end under XP på grund af Vistas opsvulmede kodebase, som forhindrede Vista i at køre fornuftigt på netbooks, samt den ringe tilgængelighed af drivere til Vista de første mange måneder efter dens lancering.

Hardware-drivere, og hvordan de interagerer med et styresystem, er nøglen til batteriforbruget. En driver, der for eksempel ikke formår at lade Windows slukke for WiFi-chippen, når brugeren ikke er på nettet, kan resultere i dårlig batterilevetid. Det samme gælder for en grafik-driver, der ikke er i stand til at flytte beregninger fra en CPU på overarbejde til en GPU, der står ledig.

Tålmodighed er en dyd, siger analytiker

Uafhængig analytiker Jack Gold mener, at det stadig er for tidligt at dømme Windows 7 ude.

"Release candidates fra Microsoft indeholder ofte debugging-kode til at finde og dokumentere problemer, og koden er ikke optimeret," siger han. "Det samme gælder for de foreløbige drivere, der er til rådighed."

Drivere skrives ikke af Microsoft, men af komponentproducenterne selv, påpeger han.

Frem for simpelthen at genbruge deres Vista-drivere, har hardware-leverandørerne brug for den endelige version af Windows 7, som først blev tilgængelig i sidste måned, og så har de brug for "lidt tid til at udføre deres magi."

Mens de eksisterende Windows XP-netbooks måske går glip af nogle af disse optimeringer, kan fremtidige modeller, der kommer med Windows 7 præinstalleret, med tiden få den samme eller en bedre batterilevetid end med XP, ligesom Microsoft har lovet.

"Det bekymrer mig ikke, at de nuværende maskiner har mindre end optimal batterilevetid eller ydelse for den sags skyld. Med alle de ressourcer, som Windows 7 skal bruge på en maskine, vil det tage lidt tid, før optimeringen er komplet," beroliger Gold.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere