8 megapixel digitalt spejlrefleks fra Canon

Med en 8 megapixel Nikon-dræber i front lancerer Canon fem nye digitalkameraer med i alt 30 megapixel. Spejlreflekskameraet EOS 20D har professionelle egenskaber til konsumpris, og det nye PowerShot G6 giver flere pixels i et mindre kamerahus.

Indhold

På årsdagen for lanceringen af Canons succesfulde 300D digitale spejlreflekskamera til lavpris blev afløseren for det semi-professionelle EOS 10D annonceret.

EOS 20D har 8 megapixel i forhold til forgængerens 6 megapixel, hvilket har været diskuteret kraftigt på internettets diskussionsgrupper, da større pixeltæthed for en sensor normalt også betyder mere støj.

Dermed kunne Canon have slået sig selv ud i megapixelracet, men de første målinger indikerer, at Canon gennem nyt mikrolinsedesign for deres CMOS-sensor og ny intelligent støjreduktions-system har fået 20D til at levere mindre støj end forgængeren.

Canon har opgraderet kamera-processoren, således at kameraet nu har en opstartstid på 0,2 sekund, hvilket er mere end ti gange hurtigere end forgængeren.

Processoren gør også, at kameraet kan gemme billederne både i RAW-format, hvor alle billedinformationer bevares, og i JPEG. Dermed behøver fotografen ikke beslutte på forhånd, hvilket format der skal anvendes.

Canon fortæller, at denne annoncering af EOS 20D ikke ville blive den eneste i år. Hvis historien gentager sig fra annonceringen af 300D, så kommer der en konsum-udgave af 20D indenfor et halvt år efter lanceringen af den professionelle storebror.

I forbindelse med lanceringen af 20D kom der også et par nye objektiver, nemlig et 10-22 mm og et 18?55 mm zoomobjektiv, hvor begge objektiver er specielt tilpasset til Canons digitale spejlreflekskameraer, der anvender en billedsensor i APS-format. Dermed signalerer Canon også, at denne sensorstørrelse vil blive en standardstørrelse fremover.

Ud over EOS 20D lancerede Canon også PowerShot G6 med de specifikationer, som vi allerede har afsløret, nemlig en 7 megapixel sensor, 35 ? 140 mm zoom, hurtigere billedprocessor og et nyt mindre design.

Sensoren fra PowerShot G6 er genbrugt til det mindre PowerShot S70, som bevarer den forrige models 28 ? 100 mm optik. Endelig annoncerede Canon to andre modeller, nemlig A95 og A400.

Prisen for EOS 20D bliver 13.999 kroner for kamerahuset alene. Prisen for PowerShot G6 bliver 6.699 kroner. Begge priser er med moms.

Flere oplysninger kan findes hos Canon Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere