BREAKING:Region Syddanmark skal betale historisk stor bøde for grove overtrædelser af GDPR

Artikel top billede

Venstre: To åbne standarder er den bedste løsning

Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, holder fast i to dokumentstandarder og håber ikke, det bliver nødvendigt at vælge side i format-striden.

Striden om den (eller de) kommende dokumentstandard i det offentlige nåede i sidste uge nye højder, da Konkurrencestyrelsen i en rapport konkluderede, at den bedste løsning er at benytte både OOXML og ODF.

En anbefaling, der ligger i tråd med den politik, som regeringen med videnskabsminister Helge Sander i spidsen har været tilhænger af.

Det fremgår da også af en pressemeddelelse fra Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, at partiet er godt tilfreds med de konklusioner, der optræder i Konkurrencestyrelsens rapport.

Har ikke ændret mening

Tidligere har Michael Aastrup Jensen fra Venstre ellers udtalt, at han ikke støtter to dokumentformater, hvis ikke interoperabiliteten er tilstrækkelig god. Det er den ikke på nuværende tidspunkt ifølge Konkurrencestyrelsens rapport.

Alligevel mener han ikke, at han har skiftet mening, når han nu, på baggrund af styrelsens rapport, skriver, at Venstre har valgt den rette strategi for it-standarder i det offentlige.

"Jeg har ikke skiftet mening, for som Konkurrencestyrelsen også skriver, så er der jo en form for interoperabilitet, som man forventer bliver større på længere sigt," siger Michael Aastrup Jensen til Computerworld.

Han forventer, at markedet vil følge med.

"Jeg har en klar forventning om, at hvis flere og flere lande lægger sig fast på to formater, så vil der også blive et markant større behov for interoperabilitet, og derfor vil markedet selvfølgelig også følge med det behov."

Valgfrihed er vigtigst

I rapporten fremgår det, at den eneste kontorpakke, der som udgangspunkt kan håndtere begge dokumentformater, er Office 2007 med Service Pack 2.

Alligevel mener Michael Aastrup Jensen ikke, at det er et problem for konkurrencen, at Microsofts kontorpakke på nuværende tidspunkt er den eneste, der kan håndtere begge formater.

"Jeg er overbevist om, at hvis vi beslutter, at det er de to formater, som det er vigtigt at have, at så vil de blive indarbejdet i alle de softwarepakker, der ikke allerede har dem i dag," siger han.

Han slår desuden fast, at det vigtigste er, at de forskellige myndigheder selv kan bestemme, hvilken software de vil bruge.

"Her i Folketinget har vi bestemt ikke de nyeste softwarepakker, men vi kan alligevel sagtens håndtere begge formater. Så derfor ved jeg da, at det kan lade sig gøre at bruge begge formater, selvom man ikke har den seneste version af Microsoft Office," siger Michael Aastrup Jensen

Politikere skal ikke bestemme

Et af de argumenter, der har været fremme i debatten om de to standarder, har været, at man mange andre steder i samfundet benytter sig af én enkelt standard, uden at det forringer konkurrencen.

Ifølge Michael Aastrup Jensen er krigen imellem de to standarder så voldsom, at Venstre ikke ønsker at vælge side og ikke håber, at det bliver nødvendigt.

"Der er jo ekstremt mange følelser og ikke mindst penge i det her for en lang række it-virksomheder, og derfor er det ligegyldigt, hvilken løsning vi vælger, så skal vi høre for, at vi ligger i seng med det ene eller det andet firma," siger han.

Du har selv sagt at vi som dansk nation er foregangsnation på it-området. Hvorfor skal vi ikke være foregangsland i forhold til at vælge en bestemt dokumentstandard?

"Jeg synes da helt klart, vi er foregangsland i forhold til at vælge åbne standarder. Vi er bare ikke foregangsland i forhold til at udelukke en standard frem for en anden. Der er ikke en enkelt virksomhed, der må eje vores data i al evighed. Og det undgår vi med åbne standarder," siger Michael Aastrup Jensen.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere