Artikel top billede

Forbrugerne kræver WiFi og GPS i smartphones

Ny rapport udpeger fremtidens nøgleteknologier på smartphones. WiFi, GPS og applikations-butikker topper listen.

Computerworld News Service: Selvom visse teleoperatører stadig ikke er glade for at lukke mobiler udstyret med WiFi ind i deres netværk, så kræver forbrugerne i dag, at teknologien er en standarddel af deres smartphones, påpeger den globale konsulent- og rådgivningsvirksomhed Ovum.

Ovums nye data (som er stammer fra undersøgelser fra både DeviceMine og Ovum) identificerer 77 modeller af smartphones, der udkom fra de større producenter i undersøgelsesperioden.

Ud af disse havde 59 mobiler GPS og 49 havde WiFi. Det indikerer, at disse teknologier nu er nøglefunktioner i næsten alle smartphones, ikke kun i de dyre modeller, siger Tim Renowden, som er analytiker hos Ovum.

"Nogle teleselskaber har stadig en modvilje til at tillade mobiler med WiFi på deres netværk, men Ovum tror, at forbrugerne nu forventer, at smartphones har WiFi," forklarer Renowden.

Analytikeren slår fast, at både GPS og WiFi er i fortsat efterspørgsel og henviser til, at den udbredte tilgængelighed af GPS (på tværs af alle de større smartphone-platforme) er godt nyt for de udviklere, der ønsker at skabe stedbestemte applikationer og tjenester.

Men indtil videre har kun få udviklere gjort nytte af disse egenskaber udover basale navigationsprodukter.

TV-out lader vente på sig

Ovums undersøgelse af funktionaliteten i smartphones viser en langt mindre udbredelse af TV-out-funktionalitet, hvilket dog ikke er overraskende, da det først er for nyligt, at de fleste platforme overhovedet har fået de multimedie-egenskaber, der skal til for at retfærdiggøre sådan en funktion.

Kun platformene iPhone, Symbian og Windows Mobile har mobiler med TV-out, hvor især Samsung er på banen med funktionen. Ovum forventer, at TV-out vil blive mere populært blandt de medie-fokuserede smartphones i takt med øget processorkraft og højere skærmopløsninger.

På processorfronten er de fleste smartphones på nuværende tidspunkt baseret på ARM11-arkitekturen, men Ovum forventer at se chipsæt baserede på ARM Cortex A8 i mobiler inden for den næste opdateringscyklus, samt at platforme som Qualcomms Snapdragon eller Nvidias Tegra vil fremkomme senere på året, idet producenterne går efter at tilføje bedre multimedieegenskaber til deres mobiler.

App stores og RIA'er

Enheder baseret på arkitekturen ARM Cortex A9 med adskillige processorkerner forventes på markedet i 2010. Indholdsrige internet-applikationer (RIA) og widgets er også buzzwords i branchen, men undersøgelsen viser, at kun omkring 10 procent af de nuværende smartphones understøtter internet-widget-rammeværktøjer.

Dette er således et andet område, hvor der forventes hastig vækst i løbet af 2009 og 2010.

Ovum har tidligere diskuteret potentialet for rammeværktøjer for de såkaldte rige internet-applikationer som applikationsplatforme i mobiltelefoner, men den foreliggende undersøgelse viser, hvor lille gennemslagskraft RIA'er indtil videre har haft på smartphones. Adobes Flash og Flash Lite har opnået den største udbredelse med 41 modeller af smartphones, der understøtter Flash.

Renowden fortæller, at Symbian dominerer, når det kommer til RIA, hvor 25 ud af de samlede 77 undersøgte mobilmodeller er baseret på Symbian, og alle på nær en af disse 25 Symbian-telefoner understøtter Flash.

Windows Mobile har ujævn understøttelse af Flash, hvor det ikke engang inden for producenternes Windows Mobile-produktporteføljer understøttes konsekvent. iPhone OS og Android understøtter endnu ikke Flash.

Af andre undersøgte RIA-rammeværktøjer såsom Adobe AIR og Microsoft Silverlight er udbredelsen lig nul, hvilket indikerer, at der stadig et stykke vej, før disse platforme vil være brugbare for udviklere af mobilapplikationer.

Applikations-butikkerne rører på sig

Renowden oplyser, at Ovum forventer store ændringer i fremkomsten af applikations-butikker ved næste omgang af denne smartphone-undersøgelse, da platform-ejere og producenter nu for alvor er begyndt at reagere på den megen opmærksomhed på de såkaldte app stores.

Han beskriver en vis "uligevægt" i forhold til app stores.

"Et af de største emner i branchen i de sidste 12 måneder har været fremkomsten af 'on-device' applikations-butikker. På trods af den uendelige hype var det kun meget få enheder, der i undersøgelsesperioden udkom med app store-klienter præinstalleret," fortæller han.

"Apples iPhone, HTC's Android-mobiler og adskillige Nokia-mobiler (med Nokias Download!-klient, ikke den nyere Ovi Store) var de eneste mobiler med præinstallerede applikations-butikker."

Renowden tilføjer, at der er lanceret on-device applikations-butikker til BlackBerry og Palms WebOS, Nokia har nu Ovi Store, Windows Mobile 6.5 vil få en, ligesom en større del af nye mobiler vil have disse klienter, når den næste undersøgelse kommer.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere