Artikel top billede

Unge: Musikpirateri er kun den næstbedste løsning

Unge vil hellere betale for musik i høj kvalitet frem for at hente den gratis og ulovligt på forskellige torrent-sites, viser en britisk undersøgelse.

Den britiske paraplyorganisation for den engelske musikindustri, UK Music, peger med en ny undersøgelse på, at unge mellem 14 og 24 foretrækker musikabonnementer med ubegrænset download frem for alle andre distributionsmåder.

Modsat eksisterende tjenester, eksempelvis TDC's Play, udtrykker de unge et ønske om, at musikfilerne skal være fri for snærende DRM-bånd (digital rights management), så kunderne kan være sikre på at eje musikken, benytte den på alle ønskede platforme og samtidig undgå virus-inficerede filer fra pirattjenesterne.

Selv om flertallet hører deres musik på computeren eller på en MP3-afspiller og kun knap 15 procent erklærer sig selv som tilhængere af CD-afspillere, rangerer den lille runde CD stadig højt på de unges ønskeliste.

Tre ud af fire svarede, at de ville blive med at købe CD'er, og cirka halvdelen af CD-køberne noterede, at det skyldtes sikkerheden for, at musikken ikke kunne blive fjernet eller deaktiveret som resultatet af DRM-styring over nettet.

De unge pirater

Undersøgelsen med 1.800 respondenter viser, at de unge er storforbrugere af musik, og i gennemsnit har 8.159 numre - eller omkring 17 dages non-stop musik - til rådighed på computeren derhjemme.

90 procent angiver, at musik er den underholdningsform, de ville savne mest på en øde ø i forhold til internet og mobiltelefonen.

Men når de unge ikke kan få de ubegrænsede mængder musikdownload uden DRM, tyer de til at gå planken ud med musikpirateri - hovedsageligt fordi det er gratis og nemt.

Betalt streaming er ikke et musikhit

Selv om de unge ved, at pirateri er ulovligt, mener de ikke, at de kan blive snuppet, og downloading-metoden giver dem en følelse af at eje musikken - og helst så meget som muligt.

85 procent af piraterne fortæller dog, at de ville opgive deres pirat-virksomhed, hvis de kunne hente ubegrænset musik mod betaling.

Derimod vil de unge ikke betale for streaming, fordi de ikke føler, at teknologien giver dem nogen form for ejerskab over musikken. Kun syv procent vil betale for en streaming-service, mens 15 procent ville overveje det.

I Danmark har en Megafon-undersøgelse vist, at TDC-tjenesten Play har fået kunderne til at downloade mindre ulovlig musik.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra pladeselskabernes brancheforening IFPI angående resultaterne i den engelske undersøgelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel